Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Bankerne har ikke tilstrækkeligt godt styr på, hvad der foregår i deres forretninger, når det kommer til kontrol med hvidvaskning af penge.
Det fastslår Finanstilsynet efter en foreløbig redegørelse af deres fund i forbindelse med de såkaldte Panama-papirer.
Finanstilsynet er blandt andet utilfreds med, at de i deres undersøgelse ikke har kunne få svar på deres spørgsmål hos nogle af de otte danske banker, der er genstand for undersøgelsen.
»Vi har brug for mere tid til at spørge og mere tid til at hente oplysninger. Vores foreløbige opgørelser viser, at der ikke er styr på det,« siger Jesper Berg, der er direktør for Finanstilsynet på en pressemøde søndag.
I sin redegørelse skriver Finanstilsynet:
»De modtagne svar tyder på, at der i flere af de adspurgte banker hersker en kultur, hvor der ikke er tilstrækkelig fokus på vigtigheden af hvidvaskreglerne og deres forrang frem for øget indtjening.«
Redegørelsen får regeringen til at indkalde Folketingets partier og særligt partierne i forligskredsen om finansiel regulering til forhandlinger efter sommer, oplyser erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) på samme pressemøde.
»Det er de enkelte direktioner og bestyrelser i bankerne, der er ansvarlige for, at reglerne overholdes. Regeringen vil derfor analysere nærmere, om de nuværende bestemmelser om egnethed og hæderlighed i den finansielle lovgivning bør skærpes.«
Hverken Troels Lund Poulsen eller skatteminister Karsten Lauritzen (V) fremlagde søndag regeringens forslag, men løftede sløret for at et forhøjet bødeniveau, hvis bankerne ikke overholdt reglerne, vil blive et af forslagene.
»Det behøver dog ikke kun være en stramning af reglerne. Det kan også være, at der skal tilføres flere ressourcer, så der er flere kræfter til at håndhæve de regler, der er,« siger Troels Lund Poulsen.