I praksis har Finanstilsynet kun kunnet afsætte bankdirektører, der kører forretningen for risikabelt, siden juli sidste år. Alligevel er det allerede blevet til et par håndfulde af den slags sager i finansielle virksomheder. »Finanstilsynet har fået en række nye beføjelser siden finanskrisen, og nogle af de vigtigste er »fit & proper«-bestemmelserne. Det er et regelsæt, vi er meget omhyggelige med at få brugt. Reglerne er bedst kendt fra sagen mod Jørgen Brændstrup i Amagerbanken, men der er også andre sager, som jeg dog ikke kan sætte navne på,« siger Ulrik Nødgaard. Pr. februar i år havde Finanstilsynet indledt syv sager efter de såkaldte »fit & proper«-regler, der bl.a. giver myndighederne mulighed for at fjerne direktører og bestyrelsesmedlemmer i finansielle virksomheder, som enten ikke er kompetente nok, eller som har en tvivlsom forretningsmodel. Siden er der kommet flere sager til, bekræfter Finanstilsynets direktør.Sagen, som Ulrik Nødgaard henviser til, rettede sig mod Amagerbankens tidligere adm. direktør, Jørgen Brændstrup. Kun en måned efter, at loven blev ændret, indledte tilsynet en sag mod direktøren, der blev set som hovedansvarlig for bankens linje, som var alt for risikabel i tilsynets øjne. I oktober sendte Finanstilsynet afgørelsen mod Brændstrup i høring, men da han selv gik i november, blev sagen aldrig formelt færdig. De fleste andre af de syv afsluttede sager er også endt med, at de udhængte ledelsesmedlemmer selv er gået, hvilket understreger, at det er et meget voldsomt indgreb, når tilsynsmyndighederne sætter spørgsmålstegn ved en direktørs virke.

Et enormt indgreb

Egentlig har Finanstilsynets evne til at afsætte f.eks. bankdirektører i lang tid været en mulighed rent formelt. Men i praksis var det alt for alvorligt et indgreb til at kunne holde i retten. Derfor har det også krævet både en finanskrise og en lovændring for at kunne lade sig gøre. »Det er rigtig nok, at loven kunne læses sådan, at der også tidligere var denne mulighed. Men vores jurister og også andre juridiske eksperter vurderede, at instrumentet ville være svært at bruge i praksis, ikke mindst i sager om tvivlsom eller risikabel bankdrift. Argumentet var, at det er et enormt indgreb at fjerne folk fra deres arbejde, og derfor kunne der mangle proportionalitet, altså at indgrebet var ude af proportioner med det problem, man ville løse. Men den økonomiske krise har udstillet, at »mismangement« i en bank kan have brede afsmittende virkninger for andre banker og for tilliden til hele sektoren, hvilket vi bl.a. så i Roskilde Bank. Derfor er loven nu blevet lavet om,« siger Ulrik Nødgaard. »Fit & proper«-bestemmelserne handler ikke kun om at afsætte enkeltpersoner, der allerede har en ledelsespost. Nye kandidater til bestyrelses- og direktionsposter i finansielle virksomheder skal også godkendes på forhånd. Og endelig kan Finanstilsynet stille håndfaste krav til den samlede bestyrelses kompetencer, og på dette område arbejder tilsynet nu på en konkret vejledning, der skal opstille nogle klare krav til kompetencerne, alt efter hvilke forretningsområder den finansielle virksomhed beskæftiger sig med.

Støtte fra erfaren bankmand

Selv om Finanstilsynets nye linje er skrap kost, så får den støtte fra en erfaren bankmand, der på nærmeste hold har oplevet konsekvenserne af risikabel bankdrift. »Udviklingen siden 2008 har vist, at ikke blot aktionærerne deltager i risikoen ved bankdrift. Hvorfor skulle det da være overladt til aktionærerne alene at sammensætte ledelsen?,« siger Jørn Astrup Hansen, der som henholdsvis bestyrelsesformand og direktør medvirkede ved oprydningen i de krakkede banker EBH Bank og Eik Banki. »Netop pengeinstitutterne er ofte karakteriseret ved en meget svag ejerkontrol og utilstrækkelig corporate governance. Det er ikke uden grund, at vi fik en del bankkonger. Hvad det kan føre til, så vi i Roskilde, i Fjerritslev, på Amager og på Mors. Tænk, hvad vi her kunne have været forskånet for, om tilsynet havde skredet ind noget før,« siger Jørn Astrup Hansen.

INFOshop: Pensionsselskaber i Finanstilsynets søgelys