Finanstilsynet får lussing af EU-Parlamentet i hvidvasksag

Finanstilsynet kritiseres for groft at forsømme sine pligter i Danske Banks hvidvasksag. De hårde ord kommer i rapport fra EU-Parlamentet.

Finanstilsynet kritiseres bl.a. for ikke at have taget kontakt til whistlebloweren i Danske Banks hvidvasksag. Her tilsynets direktør, Jesper Berg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det danske finanstilsyn får lammende kritik for dets rolle i Danske Banks hvidvasksag af EU-Parlamentet.

I et udkast til en rapport fra parlamentets særlige udvalg for skattesnyd, der beskæftiger sig bredt med økonomisk kriminalitet, beklager og kritiserer parlamentet tilsynets mangelfulde reaktion.

»EU-Parlamentet beklager, at det danske finanstilsyn har undladt at tage kontakt til den whistleblower, der rapporterede om massive hvidvask-aktiviteter i Danske Bank,« fremgår det af rapporten, der har danske Jeppe Kofod (S) som en af forfatterne.

»Parlamentet er af den holdning, at denne undladelse er udtryk for grov forsømmelse af finanstilsynets pligt til at iværksætte grundige undersøgelser af alvorlige anklager om omfattende og systematisk hvidvask gennem en bank,« skriver forfatterne bag rapporten videre.

Tog aldrig fat i whistleblower

Berlingske kunne i vinter første gang afsløre whistleblowerens advarsler til topledelsen. Tilbage i 2013 advarede britiske Howard Wilkinson, daværende chef i Danske Markets’ baltiske afdeling, Danske Bank-direktionen om kraftige tegn på hvidvask. Men først to år senere var de mistænkelige kunder lukket ned, og først efter Berlingskes afsløringer af hvidvask i den estiske filial sidste år iværksatte banken en undersøgelse.

Berlingske har desuden kunnet fortælle, at tilsynet undervejs i dets egen undersøgelse aldrig tog kontakt til Howard Wilkinson, der altså var nøglevidne i sagen. Wilkinsons navn er siden blevet afsløret i estiske medier – han skal nu optræde ved høringer i Folketinget og EU-parlamentet i næste uge.

Mangel på ansvarlighed

Danske Banks advokatundersøgelse blev fremlagt i september, hvor topchef Thomas Borgen valgte at gå af som konsekvens. Rapporten viste, at svimlende 1.500 mia. kr. var strømmet gennem mistænkelige konti i filialen i Estland mellem 2007 og 2015.

Ifølge EU-Parlamentets udkast til en rapport skete dette »uden at banken havde tilstrækkelige anti-hvidvask- og kend-din-kunde-procedurer på plads, hvilket både banken selv og finanstilsynene i Danmark og Estland efterfølgende har erkendt.«

»EU-Parlamentet vurderer, at denne undladelse viser en total mangel på ansvarlighed hos både banken og de relevante nationale myndigheder,« fremgår det af parlamentets rapport, der blev præsenteret på et pressemøde onsdag i Strasbourg.

Det har ikke skortet på advarsler om de mistænkelige kunder i Danske Banks estiske filial:

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan både det danske og estiske finanstilsyn samt Danske Bank allerede i 2012 og 2013 diskuterede, om banken havde tilstrækkeligt styr på de højrisikable, især russiske kunder i filialen. Senere er det kommet frem, at både Den Russiske Centralbank samt Danske Banks korrespondentbanker løbende har advaret om de suspekte pengestrømme.

Der er tale om et første udkast til en rapport fra EU-Parlamentet om økonomisk kriminalitet og skattesnyd. En endelig version skal senere vedtages officielt af Parlamentet.

Berlingske har ikke kunnet få en kommentar fra Finanstilsynet. Til Børsen udtaler tilsynsdirektør Jesper Berg i en mail:

»Vi vil naturligvis læse udkastet til rapport, men vi har ikke været inddraget i arbejdet på nogen måde og har derfor heller ikke haft mulighed for at forklare vores handlinger overfor parlaments-komiteen.«