Finanstilsyn upåvirket af kontroversielle valutalån i Amagerbanken

Til trods for at Amagerbanken var under skærpet tilsyn fra 2008, hørte daværende direktør Jørgen Brændstrup ingen kritik af bankens valutalån til rigmændene Palm, Ørbekker og Classen.

Amagerbankens tidligere direktør Jørgen Brændstrup var atter i vidneskranken torsdag, hvor han med smil og overskud fik redegjort for, at Finanstilsynet angiveligt ikke reagerede på bankens særlige valutalån til nogle af bankens rige kunder. Arkivfoto: Mathias Løvgreen Bojesen
Læs mere
Fold sammen

I folkedybet opfattes Amagerbankens risikable valutalån til bankens tre engang så rige kunder, eksbokseren Hans Henrik Palm, finansmanden Henrik Ørbekker og advokat Olav Damkiær-Classen, gennemgående som topmålet af skandale.

Valutarammerne i schweizerfranc var en del af finansieringen i den famøse byttehandel, hvor de tre på kanten af finanskrisen i juni 2008 købte ejendommen Østerfælled­parken med 525 lejligheder for halvanden mia. kroner af en anden af bankens daværende rigmandskunder Jens Schaumann.

Han købte så til gengæld ejendommen Dalgas Have, som husede CBS, på Frederiksberg af de tre. Altsammen, mener Finansiel Stabilitet, til opskruede priser i handler, som Amagerbanken finansierede.

Amagerbanken gik konkurs i 2011, og i 2013 meldte Finanstilsynet Amagerbankens tidligere ledelse til politiet for ikke at have stoppet valutalånene og dermed undgå trecifrede million­tab.

Men Amagerbankens tidligere direktør Jørgen Brændstrup forklarede under torsdagens retsmøde i Finansiel Stabilitets erstatningssag mod bankens tidligere ledelse, at Finanstilsynet aldrig havde nogen bemærkninger til valutaeksponeringen, fra finanskrisen ramte i 2008 og frem.

Brændstrups advokat, Lars Kjeldsen, partner i Nyborg & Rørdam, vendte tilbage til spørgsmålet igen og igen: »Stillede Finanstilsynet spørgsmål til valutaeksponeringen?« »Nej,« svarede Brændstrup. »Opstillede tilsynet særlige krav på grund af valutadispositionerne?« »Nej,« svarede Brændstrup igen. »Gav tilsynet nogle risikooplysninger?«. »Nej!«

Brændstrup i hopla

Amagerbankens tidligere direktør var i godt lune torsdag. Han havde overskud til at more sig over ejendomskonsulent Lars Wismanns annonce i Børsen, hvor Wismann fermt har grebet chancen for at markedsføre sig selv og sin bog, efter at Jørgen Brændstrup i sidste uge offentligt gav ham skylden for, at et storstilet salg af ejendoms­obligationer, som Amagerbanken garanterede, ikke blev til noget i 2006. Og under sin hurtigtsnakkende advokats afhøring sagde den ellers stilfærdige Brændstrup: »Hvis jeg må have lov, hr. advokat, til at besvare spørgsmålet,« til moro for de tilstedeværende i retssalen.

Finanstilsynets politianmeldelse af den tidligere Amagerbanken-ledelse førte til, at Bagmandspolitiet (SØIK) rejste sigtelse. Men SØIK opgav sigtelsen i sommeren 2015; en beslutning, som politiet dengang ikke gjorde synderlig reklame for eller forklarede nærmere om baggrunden for.

Af erstatningssagens dokumenter kan man imidlertid læse en detaljeret forklaring på, at Amagerbankens ledelse slap for en straffesag. Og den forklaring drejer sig langt hen ad vejen om, at Finanstilsynet under sine tilsynsbesøg ikke har haft fokus på valutaeksponeringerne.

God tro eller ej

Ifølge Finansiel Stabilitets processkrift forklarede statsadvokaten i 2015:

»På baggrund af sagens oplysninger må man lægge til grund, at Finanstilsynets tilsynsbesøg ikke har haft fokus på valutaeksponeringen,« hedder det.

Og videre: »Henset til den rolle, Finanstilsynet siden 2008 havde haft i forbindelse med, at Amagerbanken har været under skærpet tilsyn, og hvor bl.a. bestyrelsesformanden har opfattet Finanstilsynet som en af bankens tætteste samarbejdspartnere, finder jeg herefter, at det ikke kan udelukkes, at bestyrelsen er blevet bragt i den tro, at Finanstilsynet ville have reageret … hvis tilsynet havde fundet valutaspekulationerne risikable eller ulovlige. Det kan derfor gøres gældende, at direktionen og bestyrelsen med føje kunne tro, at grænsen for det strafbare ikke var overskredet.«

En ting er straffesager, noget andet er den civile erstatningssag, hvor 11 medlemmer af Amagerbankens tidligere ledelse afkræves i alt 900 mio. kroner. Men alligevel. Det lyder, som om ledelsen var i god tro. Erstatningssagen fortsætter i dag, fredag.