Finanstilsyn dumper ny krisedetektor

Et nyt værktøj skal forhindre de danske myndigheder i at blive taget på sengen, når en finanskrise pludselig rumler. Det nuværende alarmsystem er dog tilstrækkeligt, mener Finanstilsynet.

Finanstilsynet dumper en ny opsigtsvækkende krisedetektor udviklet af lektor Johannes Raaballe fra Aarhus Universitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Carl Redhead

De danske myndigheder er allerede fuldt ud i stand til at spotte fremtidige finanskriser i dag med de nuværende værktøjer. Sådan lyder reaktionen fra Finanstilsynet, der dumper en ny opsigtsvækkende krisedetektor udviklet af lektor Johannes Raaballe fra Aarhus Universitet.

»Det er aktiemarkedets udvikling og kursudsving, der driver denne indikator. Ulempen ved aktiebaserede indikatorer er, at de tit slår ud for mange gange. En amerikansk økonom har sagt, at aktiemarkedet har forudset ni ud af de sidste fem recessioner. Det betyder ikke, at det ikke er nyttigt at bruge markedsbaserede indikatorer, og det gør vi også i vores tilsyn med bankerne, men de kan ikke stå alene,« siger Anders Balling, der er kontorchef i Finanstilsynet.

I et forsøg på at forhindre nye bankkriser er der siden krisen blevet indført en række nye initiativer. Blandt andet er der blevet indført en såkaldt tilsynsdiamant, der består af en række pejlemærker, der skal begrænse bankernes risikotagning. Anders Balling mener derfor, at det nuværende varslings­system er »væsentligt bedre end før krisen«.

»Der er netop blevet gjort meget for at kunne gribe tidligere ind. Tilsynsdiamanten, hvor man blandt andet kigger på ejendomseksponeringer og på hvor mange store engagementer bankerne har, er en rigtigt god tidlig indikator. Det kan man for eksempel se i rapporten fra Rangvid-udvalget, der så på, hvad der kendetegnede de banker, som gik ned. Det kendetegnede netop, at de slog ud på nogle af de ting, som vi har udkrystalliseret i vores tilsynsdiamant,« siger han.

Banker bør være tilbageholdende

Hvad siger I til kritikken af, at jeres værktøjer til at opdage den seneste krise ikke virkede, og at I fortsat holder fast i det gamle overvågningssystem?

»Der er sket en stor udvikling siden finanskrisen både i de indikatorer, man ser på, men også i de muligheder, tilsynet har fået for at gribe tidligt ind i forhold til bankerne. Der har vi fået nogle muligheder, vi ikke havde før krisen,« siger Anders Balling.

Af bankernes seneste regnskaber fremgår det, at flere af landets største banker udloddede et rekordstort udbytte samt aktietilbagekøb efter stribevis af gode regnskaber. Det skete til trods for, at Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, allerede i november 2015 advarede om, at bankernes gaveregn var ude af kontrol. Finanstilsynet fastholder stadig i dag, at bankerne bør være mere tilbageholdende.

»Vi har helt samme synspunkt, som vi tidligere har gjort klart. Lige nu har vi en situation, hvor udlånsudviklingen er lidt faldende, men der skal ikke ret meget udlånsvækst til, før bankerne får brug for den kapital. Vi ser ikke grundlag for at lægge sig på et permanent højt udbytteniveau,« siger Anders Balling.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) ønsker ikke at kommentere undersøgelsen, men henviser til Finanstilsynet.