Med en kontant besked fik Finansministeriet en bekymring fra Energi,- Forsynings,- og Klimaministeriet holdt tilbage i det omdiskuterede salg af Københavns elnet.
Da det stortanlagte milliard-salg af Ørsteds el-selskab Radius gik ind i den afgørende fase, satte Finansministeriet, der anføres af Venstres næstformand, Kristian Jensen, i november 2018 en stopper for, at den ansvarlige minister på energiområdet, energi,- forsynings,- og klimaminister Lars Christian Lilleholt kunne udtale sig om salgsprocessen og i sine offentlige udtalelser sige, at staten skal være »varsom« med, hvem afgørende infrastruktur som Radius blev solgt til.

