Finansminister afviser ny salgsproces: Radius må blive i Ørsted for nu
SF vil have gang i nye drøftelser af, hvad der skal ske med Radius, men finansministeren afviser. Radius må blive i Ørsted, lyder det.

SF vil have gang i nye drøftelser af, hvad der skal ske med Radius, men finansministeren afviser. Radius må blive i Ørsted, lyder det.

En uge efter at salget af det københavnske elnet, Radius, formelt blev stoppet af bestyrelsen i det statsejede energiselskab Ørsted, er fremtiden endnu uvis for det ombejlede elselskab.
For selv om processen blev stoppet, arbejder Ørsted med topchef Henrik Poulsen i spidsen stadig på at få Radius afsat for at koncentrere al selskabets finansielle ildkraft på at etablere havvindparker og ekspandere verden over med en grøn vision i hånden.