Finanskoncerner forgylder fagbevægelsen

De faglige organisationer har økonomisk glæde af at sidde med som bank- og forsikringsselskabsejere. De har nemlig kunnet trække knap 500 millioner kroner ud i udbytte siden krisen.

Arbejdernes Landsbank har sammenlagt sendt 213 millioner kroner videre til sit røde bagland. Foto: Torben Christensen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Fagforeningerne har andet end æren på spil, når det gælder deres investering i guldrandede finansielle koncerner. For efter krisen er de som ejerkreds blevet forgyldt i form af store udbytter fra deres investeringer. I alt er 478 millioner kroner trukket ud af fire helt eller delvist fagforeningskontrollerede finanskoncerner.

Det er klart Arbejdernes Landsbank, som fører an med sammenlagt 213 millioner kroner, som er givet videre til det røde bagland. Alene i 2012 udbetalte arbejderbanken rekordhøje 105 millioner kroner til ejerkredsen. Det er endda sket på trods af, at bankerne i to år under krisen havde forbud mod at betale udbytte til ejerne. Danske Bank har til sammenligning ikke udbetalt en krone til sin ejerkreds efter krisen.

Pengene luner i fagforbundenes pengekasser, lyder det fra Harald Børsting, formand for LO, der er hovedorganisation for blandt andre de fem fagforbund, der ejer Arbejdernes Landsbank, nemlig 3F, HK, Dansk Metal, FOA og Fødevareforbundet NNF.

»Det er altid rart, når investeringer giver et rimeligt afkast. Det kan vi kun glæde os over. Det kan kun være en fordel for medlemmerne at have en stærk og økonomisk solid organisation i ryggen,« siger han.

Også forsikringskoncernen Alka, som for 55 procents vedkommende ejes af faglige organisationer som 3F, FOA, HK og Føde-vareforbundet NNF, har været en god forretning, idet 180 millioner kroner er udbetalt fra 2007 til 2012. Heraf endte alene 60 millioner kroner hos ejerne i 2012.

Kim Simonsen, der er formand i HK og i Alka, påpeger, at størrelsen på udbyttet ligger langt under, hvad store forsikringsselskaber som Topdanmark og Tryg udbetaler i udbytte, hvilket er milliarder, men stadig slår han fast, at der er brug for pengene.

»Penge luner altid; det kan man ikke sige nej til. Men nu er fagbevægelsen jo også dygtig til at bruge penge, forstået på den måde, at nu får vi jo en overenskomstsituation om kort tid, hvor vi i princippet risikerer for HKs vedkommende, at vi inden for de næste tre måneder har 100.000 medlemmer i konflikt. Så skal de jo have konfliktunderstøttelse, og det skal man bruge mange penge til. Så på den måde er det vigtigt for HK altid at have en stødpude,« siger Kim Simonsen.

Fællesskabsfølelse styrker resultatet

Lidt mindre tydelig har pengestrømmene fra de mindre røde fagforeningers virksomheder været. Kredsen bag Lån & Spar Bank, der blandt andre har Danmarks Lærerfore-ning og Politiforbundet i ejerkredsen, har for eksempel modtaget 65 millioner kroner.

Selv om hverken Alka, Arbejdernes Landsbank eller Lån & Spar er gensidige på gammeldags facon, hvor kunderne får del i overskuddet, rider de alligevel på en positiv international bølge, hvor forbrugere bakker op om de virksomheder, der har en større grad af fællesskabsfølelse, forklarer ekspert i kunderelationer Mikkel Korntved fra Loyalty Group:

»Flere internationale undersøgelser viser, at virksomheder, hvor man har en større grad af fællesskabsfølelse, også giver en positiv indflydelse på resultaterne. Kunderne skal føle, at der er en større mening med virksomhedens formål, ud over at virksomheden skal tjene penge.«

Det er en tendens, som har stået på også før finanskrisen, men den er blevet forstærket af den.

»Jeg tror ikke på, at finanskrisen gør det lettere for dem, der ikke har fællesskabsfølelsen som en del af forretningen,« lyder det fra Mikkel Korntved, som i sin seneste undersøgelse af kundetilfredsheden i bankerne kårede Arbejdernes Landsbank som den bedste.

Omvendt har han heller ikke kunnet tolke ud af sine undersøgelser, at kunderne har vendt sig bort fra virksomheder, der har et »rødt« bagland på grund af politisk observans:

»Af de data, vi har trukket ud, har vi ikke kunnet konkludere, at man har taget afstand fra dem. Jeg tror ikke, at nogen synes, at der er noget galt med fagforeningerne,« siger Mikkel Korntved.