Finansiel Stabilitet: Vi regner med at være kundeløse næste år

Afviklingen af de krakkede banker, der siden 2008 er røget i armene på Finansiel Stabilitet, forløber bedre end ventet. Og faktisk regner afviklingsselskabets direktør, Henrik Bjerre-Nielsen, med at være helt uden kunder næste år.

Direktør Henrik Bjerre-Nielsen for Finansiel Stabilitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malte Kristiansen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

- Det er vores ambition, at der ikke er nogen kunder, som vi kalder det, der skylder os penge næste år, siger Henrik Bjerre Nielsen til Ritzau Finans, efter at Finansiel Stabilitet har offentliggjort sit halvårsregnskab.

Regnskabet viser et overskud på 383 mio. kr. mod et underskud på 193 mio. kr. i samme periode sidste år. Det afspejler, at afviklingen af de aktiver, selskabet har fået ind gennem tiden, går bedre end ventet, forklarer direktøren.

- De værdier, vi realiserer, er bedre, end vi havde bogført dem til. Der er større efterspørgsel, og betalingsevnen hos nogle af dem, der skylder os penge, er blevet højere, konstaterer Henrik Bjerre-Nielsen.

Det er blandt andet lån og ejendomme, selskabet sælger i markedet, så dels gavner det Finansiel Stabilitet, når ejendomspriserne stiger, og dels nyder selskabet godt af, at betalingsevnen hos nogle af skyldnerne er blevet lidt bedre.

- Der er sikkert mange andre steder, der er mørke skyer, men lige fra vores lille ståsted synes vi, at tingene bevæger sig i den rigtige retning, lyder det fra Henrik Bjerre-Nielsen.

Samtidig kan afviklingsdirektøren efterhånden sætte punktum for afviklingsselskabets tid som landbrugsbank. Landbrugsporteføljen er nemlig tæt på at være helt og aldeles afviklet. Blandt andet har selskabet indgået en aftale med Landbrugets Investeringsbank, der netop blev oprettet med det formål, at de skulle overtage landbrugslån fra Finansiel Stabilitet.

Derudover er der solgt 21 landbrugsengagementer til Sparekassen Sjælland.

Ved udgangen af juni afleverede Finansiel Stabilitet sin banklicens, og banken servicerer dermed ikke længere sine kunder som en traditionel bank. Der er ingen almindelige privatkunder tilbage, kun privatpersoner der har været forbundet med erhvervsengagementer, for eksempel ved at garantere for et lån for deres egen virksomhed.

- Udgangspunktet med hensyn til kunderne er, at de først og fremmest skylder os penge. De har sådan set fået andre bankforbindelser, siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Hvis Finansiel Stabilitet når sit mål om at være tømt for kunder næste år, vil selskabet dog ikke lukke og slukke helt, for det har anlagt en stribe retssager mod tidligere ledelser i de krakkede banker. Og det kan tage lang tid, før de sager når gennem retssystemet, forklarer Henrik Bjerre-Nielsen.

Desuden ligger selskabet inde med finansielle aktiver i form af eksempelvis garantbeviser fra sparekasser.

Og endelig er der jo muligheden for, at endnu en bank må søge ly hos "skraldespandsselskabet", som er Finansiel Stabilitets øgenavn i offentligheden.

Henrik Bjerre Nielsen understreger, at selskabet ikke har lukket indgangsdøren.

- Vi er stadig klar, hvis det viser sig at være nødvendigt. Så kan vi også det, siger han og tilføjer:

- Jeg håber det ikke, og jeg forventer det ikke. De sidste gange har det været sådan, at man fra andre bankers side har været villig til at gå ind og overtage de nødlidende banker, siger Henrik Bjerre-Nielsen og henviser til Sydbanks overtagelse af Tønder Bank og Jyske Banks overtagelse af Sparekassen Lolland.

Når Finansiel Stabilitet-direktøren ikke regner med at få nye banker ind på sin nu stærkt slankede balance, skyldes det ikke så meget ny regulering, eller at Finanstilsynet er begyndt at give bankerne en frist til at opfylde deres individuelle solvensbehov i stedet for at lukke dem med det samme.

- Den væsentligste årsag er, er at man har fået mere kapital og vilje til at håndtere sådan noget ude i banksektoren selv. Det er besværligt, og det er en særlig type medarbejdere, man skal bruge. Ved krisens begyndelse var de alle optaget af at undgå, at de enkelte banker selv fik problemer. Efterhånden som man har arbejdet sig gennem det, kan man bruge nogle af de medarbejdere, vurderer Henrik Bjerre-Nielsen.