Finansiel Stabilitet har hastværk med afviklinger

Finansiel Stabilitet har meget travlt med at afvikle låneengagementer fra overtagne banker. Eksperter vurderer, at det giver store tab for både samfundet og låntagerne, som uforvarende er blevet overført til FS.

Foto: Malte Kristiansen. Max Bank i Næstved er blandt de pengeinstitutter, som er overtaget af Finansiel Stabilitet.
Læs mere
Fold sammen

Eksperter undrer sig over, hvorfor statsselskabet Finansiel Stabilitet (FS) har så travlt med at afvikle låneengagementer fra overtagne banker, herunder for flere hundrede millioner kroner K/S-lån, som beskrevet i de seneste udgaver af Økonomisk Ugebrev.

De vurderer, at det giver store samfundsøkonomiske tab, og det går også unødigt ud over de låntagere, som uforvarende er blevet overført til FS, efter at deres tidligere bank er gået ned. 

Officielt er forklaringen på hastværket blandt andet, at de danske bankpakker er forbundet med særlige krav fra EU-systemet om afviklingshastighed. Men for det første foregår afviklingen i blandt andet Tyskland og på Island efter en helt anden rolig proces. For det andet tyder meget på, at der internt hos FS er et ønske om at vise handlekraft, og en af måderne er at presse et rekordhurtigt salgsforløb igennem. 

I Tyskland har staten valgt en helt anden stille afvikling: En af de store finansieringskilder for tyske ejendomme – også til danske K/S’er – var tyske Hypo Real. Bankerne bag kom også i knibe efter finanskrisen. Men løsningen blev en sammenlægning med Pfandbriefbank, Estate Bank og Depfa under navnet PBB – Deutsche Pfandbriefbank, med den tyske stat som ejer.

Her er kunderne ikke underlagt samme stramme afviklingsbetingelser som hos FS i Danmark, hvor bankerne som bekendt bliver afviklet. Modsat er det planen, at den tyske finansieringskilde fortsætter. Kravet fra EU-kommissionen går på, at den tyske stat skal slippe ejerskabet, eksempelvis ved en privatisering, senest i 2015. 

Flere af de K/S-investorer, Økonomisk Ugebrev er i kontakt med, har lån hos det tyske stats afviklingsselskab.

»Vi betaler efter den oprindelige aftale, og vi er ikke blevet mødt med krav om opstramninger af rente eller afdrag, så længe vi overholder låneaftalen. Vi har endda oplevet, at det kunne lade sig gøre at forlænge et lån med et år udover det, der lå i låneaftalen, fordi der samtidig skete en forlængelse af lejeaftalen,« siger investoren. 

Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev nr. 42.

Tilmeld dig Økonomisk Ugebrevs gratis nyhedsmail her