Finansiel Stabilitet er færdig med kriseoprydning

Finansiel Stabilitet med øgenavnet »statens skraldespandsselskab for krakkede banker« er for nu færdig med oprydningen efter finanskrisen, men der kan komme en ny runde, siger adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsen.

Finansiel Stabilitet med øgenavnet »statens skraldespandsselskab for krakkede banker« er for nu færdig med oprydningen efter finanskrisen, men der kan komme en ny runde, siger adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Mens der i de øvrige lande i Skandinavien tilsammen blot har været et par enkelte pengeinstitutter, der er gået konkurs i forbindelse med finanskrisen, skal man bruge mindst tre hænder for at tælle de pengeinstitutter i Danmark, der har måttet lade livet.

I den forbindelse har det statslige selskab Finansiel Stabilitet spillet en vigtig rolle, da mange af pengeinstitutterne er blevet afviklet via netop Finansiel Stabilitet.

Selskabet – der hurtigt fik øgenavnet »statens skraldespandsselskab for krakkede banker« – har med andre ord ryddet op efter alle de ulykker, som bankdirektører rundt om i landet har rodet sig selv og lokalsamfundene ud i.

Men nu kan Finansiel Stabilitet trække en streg i sandet og sige, at oprydningen er overstået i denne omgang. Det siger Finansiel Stabilitets formand, Jakob Brogaard, i forbindelse med offentliggørelsen af selskabets årsrapport for 2014, der viser et overskud på knap en milliard kroner.

»Vi kan med andre ord sætte et foreløbigt punktum for statens rolle som oprydder og konstatere, at afviklingen er foregået hurtigt og økonomisk forsvarligt. Det er et resultat, som man godt kan tillade sig at være tilfreds med,« lyder det fra Jakob Brogaard.

Men det er ikke helt slut endnu, siger Henrik Bjerre-Nielsen, adm. direktør i Finansiel Stabilitet. Selskabet vil således blive gjort permanent, så der er et beredskab klar, hvis der skulle opstå en ny krise, eller endnu et pengeinstitut skulle gå konkurs.

»I praksis er vi færdige med at behandle kunder efter finanskrisen, men vi skal jo være klar til at rydde op, hvis der kommer en ny. Derfor forsvinder vi ikke fra jordens overflade. Folketinget forventes snart at vedtage en ny lov, der gør os mere permanente, ligesom de andre EU-lande også skal have institutioner som Finansiel Stabilitet,« siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Siden stiftelsen af selskabet i 2008 har Finansiel Stabilitet overtaget omkring 2.600 medarbejdere i forbindelse med de krakkede banker. Heraf er de fleste væk, så der nu blot er 34 tilbage i lokalerne på Kalvebod Brygge i København.

»Vi er lidt flere end 30 personer, som ikke er på vej ud, og det er vel deromkring, at vores permanente størrelse skal være. Måske lidt mindre, når vi bliver helt færdige med at rydde op. Men det kan jo så være, at vi har fået nogle nye banker inden da,« siger han.Forventer du, at flere banker krakker?

»Nej, det er mere rent principielt, at man har sagt, at i alle EU-lande skal der være sådan et beredskab. Samtidig bruger vi også nogle ressourcer på at afvikle de sidste ting. Det er retssager, der trækker lidt ud, og vi har også stadig nogle få ejendomme og lidt aktieposter rundt omkring og den slags ting, så vi er ikke helt færdige endnu, men vi er nået rigtigt langt,« siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Siden 2008 har Finansiel Stabilitet overtaget udlån for 99 mia. kr., heraf er 90 mia. kr. nu afviklet, så der er knap ni mia. kr. tilbage.

Når Henrik Bjerre-Nielsen skal evaluere forløbet, siger han, at det hele er gået som ønsket.

»Vi har jo haft en strategi, som vi kalder, at vi skulle tage »de røde engagementer«, som lå i bankerne, og konvertere dem til kontanter. Det skulle vi gøre hurtigst muligt og økonomisk ansvarligt, i overensstemmelse med vores værdier og i ordentlig redelighed. Og vi synes, at vi kan sige, at vi er lykkedes med den strategi,« siger han.

Finansiel Stabilitet oplyser i forbindelse med årsrapporten, at der er en betydelig usikkerhed om resultatet for 2015, hvilket især knytter sig til udfaldet af retssager og tvister. Finansiel Stabilitet kræver mere end tre milliarder kroner i syv retssager mod topfolk i flere krakkede banker.

Blandt sagerne er et søgsmål på 400 mio. kr. mod den tidligere ledelse i Capinordic Bank. Den sag er i gang, mens Roskilde Bank-retssagen, hvor i alt 11 personer, heriblandt den tidligere ledelse, er sagsøgt for en mia. kr. Den sag er berammet til at foregå i Østre Landsret fra september 2015 til januar 2017.