Finansiel Stabilitet ejer andele i 60 banker

Samlet har Finansiel Stabilitet kapitalandele i børsnoterede selskaber for 137,1 mio. kr.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I forbindelse med en periodemeddelelse frem til 31. marts offentliggør selskabet for Finansiel Stabilitet beholdningerne i de banker, der har valgt at indbetale til selskabet i form af aktier. Det fremgår, at selskabet har kapitalandele i 60 pengeinstitutter - heraf 15 børsnoterede.

Af de børsnoterede banker og sparekasser er der tale om:

Vestjysk Bank, Skælskør Bank, DiBa Bank, Djurslands Bank, Sparekassen Faaborg, Svendborg Sparekasse, Vordingborg Bank, Sparekassen Hvetbo, Lollands Bank, Sparekassen Himmerland, Sparekassen Lolland, Salling Bank, Møns Bank, Føroya Banki og Aarhus Lokalbank.

I alt er der kapitalandele i børsnoterede selskaber for 137,1 mio. kr. Dertil kommer kapitalandele i ikke børsnoterede pengeinstitutter på ca. 210 mio. kr. Andelene er optaget til anskaffelseværdi. Den største andel af de børsnoterede banker er Vestjysk Bank, der har en værdi på 32 mio. kr., mens værdien af beholdningen i Sparekassen Himmerland, der er næststørst, er 22,4 mio. kr.

Samlet tab på 1.525 mio. kroner
Finansiel Stabilitet opnåede i perioden fra selskabets etablering i oktober 2008 og frem til 31. marts 2009 et overskud på 3768 mio. kr. Det oplyser selskabet.

"Af resultatet hidrører 3.750 mio. kr. fra garantiprovisioner (gebyrer) fra Det Private Beredskab. I henhold til lov om finansiel stabilitet vil der for perioden 1. oktober 2008 til 30. september 2010 samlet blive indbetalt 15 mia. kr. Overskuddet afspejler den aftalte tranche-opdeling, hvor Det Private Beredskab skal dække de første 10 mia. kr. af tab på nødlidende banker, mens de næste 15 mia. kr. skal tages fra provisionsindbetalingen til Finansiel Stabilitet, forkalrer selskabet. Finansiel Stabilitet har overtaget EBH Bank i november 2008, mens Løkken Sparekasse blev overtaget ultimo marts 2009."

De samlede tab på nødlidende banker udgjorde ved udgangen af 1. kvartal 2009 1525 mio. kr., der i al væsentlighed stammer fra EBH Bank.

RB-Børsen