Finansfyringerne fortsætter i 2015

Bankerne er ikke færdige med at rydde skriveborde, og frem mod juni vil pengeinstitutterne reducere medarbejdertallet med 1.350 i forhold til juni 2014, viser en ny prognose fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Her venter man ikke, at antallet af ansatte nogensinde vil stige igen. Finansforbundet er frustreret.

Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Finanssektoren er under forandring, og ingen steder mærkes det tydeligere end i banker- og pengeinstitutter, som også næste år vil reducere antallet af medarbejdere.

Hele 1.350 stillinger forventes nedlagt i perioden fra første juni 2014 til første juni 2015. Det viser den nye beskæftigelsesundersøgelse fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Den tegner også et billedet af den udvikling, som er sket, siden beskæftigelsen toppede i 2008.

Siden er der nedlagt 7.616 stillinger i bankerne, så antallet af ansatte i juni var på 40.377 – det tal ventes at være reduceret til 39.019 inden sommer.

Mens nedbemandingen i de første år var drevet af decideret krise i den finansielle sektor, skyldes den nu i højere grad ændrede strukturer og jagten på mere effektive institutter, vurderer Marianne Dissing, der er direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

»På et eller andet tidspunkt når man en bund. Reduktionerne i de første år handlede om finanskrisen, og reduktionen skete primært i de virksomheder, som havde det dårligt. I dag er det noget andet, der driver antallet af ansatte nedad, nemlig de fortsatte omkostningsreduktioner, samt den øgede digitalisering og ændrede kundeadfærd, som vil blive ved med at ændre eller overflødiggøre jobfunktioner,« siger Marianne Dissing.

Udsigten til lavere renter i en længere årrække skærper kravene til bankernes effektivitet. Blandt andet har Danske Bank varslet yderligere besparelser i 2015, selv om banken ser ud til at nå sin målsætning om at bringe omkostningerne ned under 23 milliarder kroner i 2014.

»Jeg skal aldrig sige nej, men vi går ikke og planlægger fyringer i Danske Bank. Vi prøver hele tiden at omstille os i takt med, at kundekravene ændrer sig. Vi prøver at gøre det mest muligt med naturlig afgang. Og så prøver vi at omskole ansatte, for nogle af de kompetencer vi har brug for i fremtiden, har vi ikke nødvendigvis i dag,« sagde topchef Thomas Borgen, Danske Bank, til Ritzau Finans i forbindelse med bankens regnskab for tredje kvartal.

I de finansansattes fagforening er formand Kent Petersen frustreret over den nye prognose.

»Jeg kan sagtens følge tankesættet om, at der kommer nye teknologiske tiltag, som gør, at man kan arbejde smartere, men jeg kan også se, at dem, der er på arbejdspladsen, arbejder vældig, vældig hårdt. Jeg synes, at de sidder med hovedet under armen, når de kun kigger på omkostningseffektiviseringer i stedet for at lede efter nye løsninger og nye muligheder,« siger han.

Marianne Dissing påpeger, at nedbemandingen sker i et lavere tempo, end man tidligere har set. Til gengæld forventer hun ikke, at kurven vender, så der på et tidspunkt igen vil blive flere ansatte i pengeinstitutterne. Dertil har sektoren ændret sig for meget.

»Jeg har svært ved at se for mig, at antallet af medarbejdere skulle begynde at stige. Jeg kan ikke sige, hvordan verden ser ud om ti år, men jeg tror ikke, at det er den vej, det kommer til at gå,« siger Marianne Dissing.

Den sløje medarbejderudvikling går igen i alle sektorer omfattet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Den mindst negative udvikling findes på IT-området, hvor beskæftigelsen står stille. At en øget digitaliering ikke betyder en stor stigning i IT-job skyldes, at mange opgaver i stedet flyttes ud af landet.

»Globaliseringen rykker jobfunktioner som dokumenthåndtering, backoffice og IT ud af landet. Det gælder endnu ikke direkte kundekontakt, men det kan godt komme, medarbejderne er branchens største ressource. IT-virksomhedenre rykker også selv ting ud af Danmark,« siger Marianne Dissing.