Finansforbundet tordner: Kompetencesvigt i Bagmandspolitiet

De mange frifindelser i sager om kursmanipulation bør få konsekvenser for Bagmandspolitiet, mener Finansforbundet.

Foto: Bo Amstrup. Onsdag faldt der dom i EBH-sagen, hvor otte tidligere bankfolk var anklaget for kursmanipulation - alle otte blev frifundet i retten i Hjørring. Advokat Arvid Andersen, der er forsvarer for Finn Strier Poulsen bliver interviewet efter domsafsigelsen. I baggrunden forlader statsanklager Jørn Thostrup retten.
Læs mere
Fold sammen

Da byretten i Hjørring onsdag frikendte en række nordjyske bankdirektører for kursmanipulation, var det blot den seneste i en række sager om kursmanipulation, som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet – bedre kendt som Bagmandspolitiet – har tabt.

Det bør få konsekvenser for det økonomiske politi, mener Finansforbundet, der repræsenterer over 50.000 ansatte i finansverdenen.

»Vi har tidligere kritiseret Bagmandspolitiet for at tabe sag på sag på sag. Der må snart være nogen hos Bagmandspolitiet eller blandt politikerne, som tager konsekvensen af, at Bagmandspolitiet har taget så mange sager, som er endt med frifindelse,« siger næstformand i Finansforbundet, Michael Budolfsen, der dog ikke vil sætte ord på hvilke konsekvenser.

»Men når det er så massivt, så tænker vi, at kompetencesvigtet er så stort, at der kommer en reaktion.«

Den kritik skyder dog forbi, mener kommunikationschef hos anklagemyndigheden, Mikkel Thastum.

»Det kan godt se voldsomt ud med sagerne af samme sagstype, men det er kun en lille del af det, anklagemyndigheden laver. Og det er også kun en lille del af, hvad SØIK laver. Men vi har også erkendt, at vi ikke på alle punkter er skarpe nok, og det arbejder vi benhårdt på at blive,« siger han uden at ville pege på, om kursmanipulation er et af de områder.

Kursmanipulationssagerne er i særlig grad blevet ført efter finanskrisen. Blandt de mere profilerede er sagerne om EBH Bank, Ringkøbing Landbobank og senest sagen mod de nordjyske bankdirektører alle endt med frifindelse. En sag om manipulation mod Capinordic blev droppet i juni, mens Neurosearch blev dømt for anklagerne om kursmanipulation i 2014. Sidstnævnte sag er anket til landsretten.

Frikendelserne i manipulationssagerne ad flere omgange har ført til kritik fra advokatstanden, hvor blandt andre forsvarsadvokaten Jakob Lund Poulsen har stillet spørgsmål ved, om Bagmandspolitiet har de fornødne kompetencer til at føre de komplicerede sager.

Nederlagene i de profilerede sager får dog ikke professor ved København Universitet Jesper Lau Hansen til at råbe vagt i gevær. Han mener ikke, at der er brug for selvransagelse i Bagmandspolitiet.

»Det synes jeg ikke. Jeg vil ikke sige, at anklagemyndigheden er blevet taget i at overbyde de her sager. Det er der ikke belæg for. De skal ikke kun rejse sag, når det er fuldstændigt oplagt, de skal gøre det, når de vurderer, at der er rimelig grund til det.«