Finans-eliten angribes fra to fronter

Nyhedsanalyse

Peter Nyholm Jensen, finansredaktør Fold sammen
Læs mere
Foto: Malte Kristiansen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Finanssektorens bestyrelses-herremænd står over for et voldsomt udskiftningsår. Der er nemlig allerede kommet masser af nye bestyrelsesmedlemmer ved årets generalforsamlinger, fordi det danske finanstilsyn har skærpet kravene til kvalifikationer i bestyrelserne i de danske banker, forsikrings- og pensionsselskaber.

Nu er det næste angreb allerede klar – og det skal være implementeret fra årsskiftet. Denne gang er det EU, som kræver, at et bankbestyrelsesmedlem maksimalt må have tre andre bestyrelsesposter ved siden af. Dog kan der søges dispensation om en ekstra post. Er der tale om en direktør i en virksomhed, må man kun have en bestyrelsespost ved siden af den læderbetrukne stol i banken. Det rammer ganske mange kødfulde ben i den snævre danske andedam for top-bestyrelsesmedlemmer.

Umiddelbart virker reglerne meget rigide, idet der som bekendt er forskel på at være formand for Danske Bank eller direktør for Danfoss i forhold til at være direktør i sit eget investeringsselskab, menigt bestyrelsesmedlem i en mindre maskinfabrik eller i en lille spare-kasse.

Endnu mangler vi klare grænser for, hvilke virksomhedsstørrelser, som er omfattet af reglerne. F.eks. kan det falde sådan ud, at kun bestyrelsesposter i virksomheder med mere end 1.000 medarbejdere skal omfattes. Så vil reglerne kun ramme ganske få. Det vil også være naturligt, at en formandspost tæller mere end en menigt bestyrelsesmedlem, hvis regelsættet skal give mening, når det i disse dage oversættes til dansk lovgivning med høringsfrist efter sommerferien. Det er heller ikke afklaret, om reglerne også omfatter bestyrelser for forsikrings-, pensions- og realkreditselskaber. Dog er bestyrelsesposter i virksomhed af almennyttig karakter undtaget.

Baggrunden for stramningerne er ellers både klare og sympatiske – aldrig mere en finansiel krise af den størrelse, vi lige har været igennem. Det undgås bedst ved at tvinge kompetenceniveauet op i landets bankbestyrelser, mener man.

Men der er en fare for, at vi går for vidt. For det danske finanstilsyn har jo netop strammet kravene – og er det så gennemtænkt, at man kort tid efter skal rammes igen? Er det overhovedet koordineret, at man på bare et år skal rydde så meget op i de danske bestyrelser med to så omfattende tiltag? Og er der overhovedet nok kvalificerede bestyrelsesmedlemmer at finde i Danmark?

Det er velkendt, at erfarne ledere fra finanssektoren, der er på vej på pension, får flere gode tilbud om bestyrelsesposter, så der er rift om arbejdskraften, selv om det er nogle gode ben, der er begravet derude. Man kan således begynde at forstå noget af frustrationen i de danske pengeinstitutter, som har klaret krisen i fin stil uden statsstøtte af betydning.