Selskabet bag en af de første populære kunstige intelligenser til at skabe egne billeder og illustrationer er nu blevet sagsøgt for »bundløs plagiering« af to af de helt tunge drenge.

Walt Disney-koncernen har sammen med filmselskabet Universal, der er ejet af tv-kæden Comcast, lagt sag an mod Midjourney for grove overtrædelser af ophavsretslovgivningen.