Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Helt præcist, hvor langt skattefritagelsen strækker sig, står uklart, fordi det er regelsæt, som FIFA ikke ønsker at oplyse om. Men lidt er kommet frem efter en BBC-afsløring umiddelbart før VM i Sydafrika den forgangne sommer.
Skattefritagelsen omhandler blandt andet FIFA's massive indtægter på tv-rettigheder og merchandise.Fodboldøkonom Jesper Jørgensen fra Deloitte kan bekræfte, at fodbolden opnår helt særlige skatteregler.
»Det er korrekt, at der er særlige skatteregler for FIFA under en VM-slutrunde. Der ingen tvivl om, at de går ud og bruger deres magt til at vride armen rundt på værtsnationerne. Til sammenligning får Novo næppe noget ud af at bede en regering om skattefrihed for at etablere sig i landet,« siger Jesper Jørgensen til Børsen lørdag.
Ifølge Deloittes fodboldøkonom gælder det i øvrigt ikke kun FIFA og VM i fodbold. Det sker også i Europa, når Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) afholder slutrunder. Og så sker det også, når FC København spiller Champions League i Parken.
»Der kan i nogle tilfælde også være fornuft i det, fordi det ville være meget besværligt, hvis Champions League skulle have dets indtægter beskattet i 52 forskellige lande. Reglerne gør det lidt nemmere,« siger fodboldøkonomen.
I Sydafrika måtte regeringen gennemføre en særlov, som reelt skabte en skatteboble. Det betød, at FIFA ikke skulle betale skat og moms til Sydafrika for indtægter - blandt andet på de ti VM-stadioner. BBC forsøgte i forsommeren at finde ud af, hvilket skattefri løfter England har afgivet i forbindelse med buddet på VM-slutrunden i 2018. Men uden held.
»FIFA kræver, at garantierne ikke bliver offentliggjort. Hvis jeg fortalte om det, så vil det skade Englands bud,« sagde Englands forhenværende sportsminister Gerry Sutcliffe i den forbindelse.
Den store hemmeligholdelse omkring FIFA's skatteboble bekymrer direktør Jens Sejer Andersen fra sportsorganisation Play the Game, som blandt andet kæmper for større åbenhed i sporten.
»Det er i orden, at FIFA stiller en lang række krav. Men man burde, som skatteyder - som betaler størstedelen af gildet for både ansøgningen og værtskabet - kunne få oplyst, hvad man går ind til. Den manglende åbenhed er dybt betænkelig. Ikke mindst i lyset af, at FIFA også stiller krav om strafferetlig immunitet under et VM,« siger Jens Sejer Andersen til Børsen lørdag.