Fiat-miraklet og Agnelli- dynastiet

Italiens kennedy-klan. På afgrundens rand ser kronjuvelen i Agnelli-dynastiet – Fiat - ud til at være reddet på målstregen. Derved fortsætter historien om Italiens mest magtfulde familie, den ukronede kongefamilie Agnelli, der gennem 100 år har siddet tungt på toppen af den italienske industri.

Den nye Fiat 500 og topchefen for Fiat -gruppen Sergio Mar­chionne, der på mirakuløs måde har vendt Fiat-gruppens enorme underskud til overskud. Foto: AFP Fold sammen
Læs mere
Der skulle en mand udefra til at vende udviklingen for Fiat Automobiler, der gennem 108 år har været omdrejningspunktet for Agnelli-familiens omfattende imperium. Efter flere år med blodrøde tal på bundlinjen så dagene ud til at være talte for det, der tidligere var Europas største bilmærke. Men Fiat-gruppens femte topchef på bare tre år, Sergio Marchionne, ville det anderledes, og i dag synes Fiat for alvor på vej tilbage til tidligere tiders storhed. Ved roret for alle Agnelli-milliarderne sidder den kun 31-årige Agnelli-efterkommer John Elkann.

Turn-around
»Jeg lover at gøre et forbandet godt stykke arbejde.« Ordene faldt i 2004 og tilhører topchefen for Fiat Gruppen Sergio Mar­chionne, da han blev indsat som ny topchef – og han skulle vise sig at være en mand af sit ord. For allerede i 2006 viste regnskaberne sorte tal på bundlinjen, vel at mærke for første gang i fem år.

Onsdag i denne uge kunne samme Marchionne så med stolthed aflægge endnu et yderst positivt regnskab for det første halvår af 2007 og dermed cementere det mirakuløse comeback for hovedforretningen i Italiens største industrikonglomerat. En forretning, som Agnelli-familien for bare to år siden alvorligt overvejede at skille sig af med.

Faktisk går det nu så godt for Fiat, at bilmærket i dag er Europas hurtigst voksende, hvilket der også brug for, for Fiat ligger stadig noget efter fordums tider, hvor den europæiske markedsandel i begyndelsen af halvfemserne var i nærheden af 13 pct., det tal er i dag nærmere syv pct.

Det er specielt succesen med modeller som Grande Punto og den mindre Panda, der har skæppet godt i kassen, og lige rundt om hjørnet venter endnu en kassesucces med relanceringen af den legendariske Fiat 500. Den lander i Danmark omkring årsskiftet og forudbestillingerne alene har allerede sikret, at Fiat når de forventede salgstal næste år. Bilen er desuden designet af norsk-spanieren Frank Stephenson, der i sin tid var designer på relanceringen af Mini Cooperen.

Men bag Fiats genopstandelse ligger der langt mere end blot smarte nye design og modeller. Marchionne har formået at rydde op i koncernen, der i mange år har været tynget af tungt bureaukrati, der har hæmmet forretningsudviklingen.

Redningsmanden
Agnelli-dynastiet er meget mere end blot biler. Fiat-gruppen alene laver ligeledes landbrugsprodukter og lastbiler og ejer desuden også mærkerne Lancia, Alfa Romeo, Maserati og 85 pct. af Ferrari. På toppen af kransekagen er familiens pengetank IFI, der er hovedaktionær i Fiat-gruppen med over 30 pct. Men IFI har også en række investeringer i såvel den Italienske mediebranche som fodboldklubben Juventus, hvor familien ejer 60 pct.

Formanden for IFI er den kun 31-årige John Elkann, der til trods for det amerikanskklingende navn er barnebarn af den sidste store Agnelli, nemlig Giovanni Agnelli der døde i 2003. Elkann er således manden, der skal føre Agnelli-dynastiet videre. Og det er begyndt ganske godt, det var nemlig ham, der i en alder af bare 28 år sammen med Fiat-gruppens bestyrelsesformand Luca Cordero di Montezemolo var med til at skaffe Marchionne som den noget utraditionelle redningsmand for Fiat.

55-årige Sergio Marchionne er italiensk født, men opvokset i Canada og havde aldrig arbejdet i Italien, før han trådte ind ad døren hos Fiat. Han var med andre ord en outsider, der ikke engang havde specielt kendskab til bilbranchen. Han kom fra posten som topchef i et af Agnelli-familiens andre investeringsobjekter nemlig schweiziske SGS. Hans personlighed kunne heller ikke ligge længere fra personificeringen af Agnelli-dynastiet – den stilfulde charmør Giovanni Agnelli (barnebarn til grundlæggeren af samme navn).

Marchionne er en helt anden type, der kun meget sjældent går med jakkesæt og egentlig foretrækker en mere afslappet stil med jeans og en sweater og altid med en cigaret inden for rækkevidde.

Svendestykket
Fra begyndelsen fik Marchionne frie tøjler af Agnelli-familien, der med bankernes tunge ånde i nakken var villig til alt, hvilket han benyttede til fulde. Den stive og bureaukratiske struktur, der havde præget Fiat i årtier blev udfordret ved en gennem­gribende reorganisering af befolkningen på direktionsgangen i Fiats hovedkontor i Torino.

Frem kom de unge lovende talenter, der ikke var tynget af årtier under familien Agnellis jerngreb. Fiats brandchef Luca de Meo er således kun 40 år gammel, mens cheferne for Lancia og Alfa Romeo ikke har runder de 45. Men det er overdragelsen af General Motors aktiepost i Fiat, der indtil videre har været hans største bedrift.

General Motors købte i 2000 20 pct. af aktiekapitalen i Fiat Automobiler og aftalte, at hvis Fiat ønskede det, så ville GM overtage de resterende aktier i Fiat Automobiler og blive eneejer, en aftale der skulle vise sig at blive dyr for GM. De 20 pct. kostede dengang 2,4 milliarder dollar, men de blev hurtigt devalueret kraftigt og var i 2003 blevet 70 pct. mindre værd.

Ikke desto mindre begrænsede GMs aktiepost Fiats handlefrihed og det fik Sergio Marchionne til et år efter sin indtræden som topchef at tage flyet til Detroit for at lokke GM til at slippe taget i Fiat. Strategien var risikabel, da det langtfra kunne garanteres, at GM ikke ville benytte sin mulighed for at overtage hele Fiat, hvilket ville have betydet enden for Agnelli-familiens 108 år lange ejerskab af koncernen.

Men timingen viste sig at være helt perfekt. GMs forretning kørte skidt, og der var ikke mange penge på kistebunden til at overtage en italiensk bilproducent, der ikke længere lignede en virksomhed, der kunne rejse sig fra gruset. Besøget endte som en stor triumf for Fiat og Marchionne, der fik GMs bestyrelsesformand Rick Wagoner til at købe GM ud af en aftale, de ikke længere havde råd til at opfylde. Prisen lød på 1,5 mia. dollar i kompensation til Fiat og en overdragelse af aktierne til Fiat-gruppen, hvorved Fiat var tilbage på italienske hænder.

Hjemme i Italien blev bedriften hyldet som en storslået sejr med reklamespots i TV, der bebudede, at Fiat igen var 100 pct. italiensk. Det var i månederne før lanceringen af den Grande Punto, der skulle vise sig at blive den sællert, som Fiat tørstede så hårdt efter og begyndelsen på fremtiden for Fiat.

Den ukronede kongefamilie

Agnelli er omgærdet af respekt og mystik i Italien. Den er ubestridt den mest magtfulde familie, der siden begyndelsen af 1890erne har været personificeringen af den italienske industri med utrolig politisk indflydelse til følge. En indflydelse, der dog er meget mere begrænset i dag, selvom ministerpræsident Romano Prodi dog stadig slog et smut forbi, da Fiat i begyndelsen af juli relancerede den nye Fiat 500-model.

Frontfiguren for familien var i mange år Giovanni Agnelli, der er barnebarn til grundlæggeren af samme navn, og som ofte kaldes Gianni. Han var en levemand, der med karisma og vanlig italiensk flair for mode slog sig løs i det internationale jetset frem til sin død i 2003.

Han skulle sågar have skabt mode ved flere lejligheder ved bl.a. at bære uret uden på skjorteærmet. Gianni var fra tresserne præsident for Fiat-gruppen og sad tungt på magten frem til 1996, hvor han måtte trække sig for Fiats aldersgrænse på 75 år.

Der er dog flere af grundlægger Agnellis cirka 130 efterkommere, der har haft mere eller mindre indflydelse på Fiat gennem tiderne, og familien har været ramt af såvel heftige stridigheder som tragedier. Ikke desto mindre elskede italienerne Gianni, og ved hans død i 2003 var Torinos gader fyldt med flere hundrede tusinde mennesker, der ville sige farvel til ham.

Efterkommerne
Allerede i halvfemserne kørte Gianni sin brors søn, der også hedder Giovanni Agnelli, i stilling som ny præsident for Fiat. Men han døde af kræft i 1997. Giannis egen søn, Eduardo Agnelli, var et andet bud, men han fandt aldrig sin plads i dynastiet og tog sit eget liv ved at hoppe ud fra en bro i 2000. Hermed stod det første barnebarn, den kun 27-årige John Elkann, som arvtager til den prestigefyldte post i toppen af Fiat-hierarkiet.

De sidste fire år har John Elkann med arbejdet sig op i familiedyna­stiet og er i dag for alvor begyndt at sætte sit præg på familien og forretningen. Han er ligesom sin farfar en del af det internationale jetset og skaber ofte forsider ligesom sin to år yngre bror Lapo Elkann, der i 2005 var døden nær af en overdosis kokain.

Ikke desto mindre går det bedre for Fiat, end det har gjort i mange år, og med Sergio Marchionnes sikre hånd om rorpinden har den unge Elkann nok et par år endnu, inden han for alvor må træde i sin farfars fodspor og føre Fiat gennem endnu en generation af Agnellier på topposten.