Festen fortsætter i dansk it-branche – men bekymring lurer for 2023

Omsætningen har aldrig været højere, og der har heller aldrig været så mange ansatte til så god en løn. Alligevel lurer en bekymring for, om fremgangen kan fortsætte i 2023.

Natasha Friis Saxberg, administrerende direktør for IT-Branchen med flere end 800 medlemmer, er ikke udelukkende begejstret for den høje omsætning i branchen. Thomas Lekfeldt

De danske it- og televirksomheder fortsætter med at slå alle rekorder.

Omsætningen og eksporten fortsætter opad, sådan som den nu har gjort i en lang periode trods coronakrise, og antallet af ansatte i it-og televirksomhederne bliver ved med at vokse.