Ferrari-aktien soler sig i positiv analyse og springer op på børsen

Den italienske sportsbilsproducent Ferrari har en god fredag på børsen i Milano, hvor aktien stiger pænt efter en positiv analyse fra Consumer Edge.

Fredag eftermiddag stiger Ferrari-aktien til 123,10 euro, hvilket er en stigning på 3,8 pct. i forhold til torsdagens lukkekurs. REUTERS/Arnd Wiegmann Fold sammen
Læs mere
Foto: ARND WIEGMANN

Den italienske sportsbilsproducent Ferrari har en god fredag på børsen i Milano, hvor aktien stiger pænt efter en positiv analyse fra Consumer Edge.

Ifølge analysehusets analytiker James Albertine tilbyder Ferrari en »sjælden« kombination af et ikonisk brand og et afkast af den investerede kapital på mere end 30 pct.

»Selskabet ligger godt placeret i forhold til sine konkurrenter på eksklusivitet, autenticitet og inddrivelse,« siger James Albertine i sin analyse ifølge Bloomberg News.

I forlængelse tilføjer han, at Ferrari har mulighed for at øge sin volumen ved for eksempel at tilbyde et nyt "brugskøretøj", uden at der behøver at blive gået på kompromis med brandets eksklusivitet.

Sammen med de rosende ord indleder analytikeren dækning af Ferrari-aktien med den positive anbefaling "overvægt" og et kursmål på 130 euro.

Fredag eftermiddag stiger Ferrari-aktien til 123,10 euro, hvilket er en stigning på 3,8 pct. i forhold til torsdagens lukkekurs.

Med stigningen deler Ferrari-aktien pladsen som den sjettemest stigende aktie i det brede Stoxx 600-indeks, idet aktien i det luxembourgske teknologiselskab SES ligeledes stiger 3,8 pct.

/ritzau/FINANS