Fejlfyldt IT-system koster Flügger et års indtjening

Malervareproducenten Flügger vurderer at have mistet omkring 80 mio kr. i indtjening på grund af installationen af deres nye økonomisystem.

Flügger kunne i en overgang hverken modtage ordrer eller sende varer ud til kunderne, og så sig nødsaget til at køre forretningen helt udenom IT-systemet. Dette har givet større omkostninger.
Læs mere
Fold sammen

De skal nu mødes med leverandøren Datacon i retten omkring den fejlfyldte IT-løsning.

Det skriver Børsen.

Den børsnoterede malervareforretning kunne i en overgang hverken modtage ordrer eller sende varer ud til kunderne, og så sig nødsaget til at køre forretningen helt udenom IT-systemet. Dette har givet større omkostninger.

- Sammenlagt har vi mistet et helt finansår. Tidligere har vi normalt haft et ebit på 80-100 mio. kr. I forrige finansår manglede der omkring 20 mio. kr, og i relation til det seneste år har vi forecastet, at det vil mangle 60 mio. kr. i forhold til normalen, siger administrerende direktør Peter Røpke til Børsen.

Leverandøren, Datacon, ser sig uforstående overfor Flüggers krav på erstatning og beskriver sagen som "meget usædvanlig".

- Vi har derfor behandlet det her som en ganske almindelig inkassosag, fordi vi har haft et udestående, som kunden har nægtet at betale, siger administrerende direktør i Datacon, Jan Misser, til Børsen.