Fejlagtig rådgivning til rejsebranchen har medført enorme tilbagebetalingskrav: »Det er en meget mærkelig konstruktion«

Der rejses kritik af den model for coronahjælp, der nu har medført, at en række rejseselskaber har fået fejlagtig rådgivning af Rejsegarantifonden, som har været bindeled mellem statens coronastøtteordninger og virksomhederne.

Rejsebranchens vinger har været stækket under coronakrisen. Et tilbagebetalingskrav til branchen efter fejlagtig rådgivning fra Rejsegarantifonden truer nu med at hive det sidste liv ud af en lang række rejseselskaber. Arkivfoto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Fra rejseselskaber, fra politisk side, fra brancheorganisationer og sågar fra Rejsegarantifonden selv sættes der nu spørgsmålstegn ved en unik konstruktion for hjælpepakker, hvor den private fond har ageret mellemled mellem statens coronahjælp og virksomhederne.

»Det er et kæmpe problem, at man ikke er herre over egen sag, fordi de, der skal søge på vegne af en, risikerer at begå fejl, fordi de bliver pålagt en kæmpe administrativ byrde,« siger Jakob Brandt, administrerende direktør for SMVdanmark, brancheorganisationen for små og mellemstore virksomheder.

Det omhandler sagen om fejlagtig rådgivning fra Rejsegarantifonden til den danske rejsebranche, hvor branchen er blevet bedt om at tilbagebetale coronahjælp for op mod 200 millioner kroner. Det er penge, som selskaberne har fået tilbage fra underleverandører efter at have modtaget coronastøtte for tab på leverandørerne.

Rejsegarantifonden har frem til december gentagne gange fejlagtigt vejledt om, at rejseselskaberne kunne beholde de refunderede penge, selvom dette strider mod EUs statsstøtteregler om overkompensation og en dansk bekendtgørelse fra juli.

»Det er helt grotesk«

Kort efter coronanedlukningen 13. marts 2020 udvidede Folketinget Rejsegarantifondens dækningsområde, så den private og selvejende institution, der normalt yder turister bistand ved en rejseudbyders konkurs, fra 26. marts 2020 fik udvidet sit dækningsområde til også at dække i ekstraordinære situationer.

I den konkrete sag har fonden således stået for at udbetale kompensation for selskabernes tab på underleverandører, efter at fonden med lovændringen i marts kom til at agere mellemled mellem en række kompensationsordninger fra staten til rejseselskaberne.

»Det er grotesk, at Rejsegarantifonden er indblandet. Der er jo ikke andre brancher, hvor sådan en instans er indblandet. Det er en meget mærkelig konstruktion,« siger Jeanette Staunstrup Christensen, salgs- og marketingchef i Alfa Travel, der er et af de rejseselskaber, som nu skal tilbagebetale de penge, fonden havde oplyst om, at rejseselskaberne kunne beholde.

»Det ser ud, som om de i bund og grund ikke helt har haft overblik over, hvad de lavede,« siger hun.

Rejsegarantifondens direktør, Birgitte Fjeldhoff, forklarer, at hun sagtens kan forstå, at man kan blive i tvivl om, hvorfor Rejsegarantifonden fik rollen som mellemled.

»Ordningen kunne, som jeg ser det, lige så godt have ligget i Erhvervsstyrelsen sammen med de andre hjælpepakker. Det kom sig nok af, at rejseudbydere meget hurtigt skulle betale en masse penge tilbage til deres kunder for aflyste pakkerejser. Der tænker man nok i Folketinget, at det er Rejsegarantifonden jo vant til. Så laver man – og det er ingen hemmelighed – en hurtig løsning. Hvis man havde haft tid, havde det været dejligt, at man kunne gennemtænke scenarierne bedre,« siger hun.

En grundlæggende forkert model

Et enigt Folketing vedtog i marts sidste år, at det var Rejsegarantifonden, der skulle stå for opgaven.

Nye Borgerliges erhvervsordfører, Lars Boje Mathiesen, siger, at han dengang havde betænkninger ved konstruktionen.

»Jeg kan huske, at jeg var meget kritisk. Jeg var meget skeptisk over for, om det ville komme til at virke. Der er en lang række mennesker, der ikke har levet op til deres ansvar her,« siger han.

Jakob Brandt oplyser til Berlingske, at han og SMVdanmark ikke er bekendt med lignende modeller for udbetaling af hjælpepakker.

»Grundlæggende synes vi, det er forkert, at man (Erhvervsstyrelsen, red.) ikke direkte kompenserer de virksomheder, der lider tab,« siger han og påpeger, at Erhvervsstyrelsen »har udviklet sig til at være en topmoderne it-virksomhed med store it-systemer, der har håndteret snart 250.000 ansøgninger. Derfor havde det nok været klogt at lade styrelsen stå for den direkte kompensation til virksomhederne,« siger han.

Lars Thykier, direktør i Dansk Rejsebureau Forening, forklarer, at han blev rådspurgt af Erhvervsministeriet om, hvor opgaven med kompensationer til rejsebranchen skulle ligge.

»Jeg skal i ærlighedens navn sige, at jeg også blev spurgt af ministeriet, hvor det her ansvar kunne ligge. Der sagde jeg, at der var tre muligheder: Vækstfonden, Rejsegarantifonden og Erhvervsstyrelsen.«

»Men der var min holdning – også dengang – at det måske kunne give smæk bagefter, men alt andet lige så kendte Rejsegarantifonden forudsætningerne i forvejen. I mangel på bedre tænkte jeg i marts 2020, at det var en god idé,« siger han.

Borgerlige erhvervsordførere har, efter at sagen kom frem, krævet, at man finder en løsning, hvor rejseselskaberne ikke ender med regningen for den fejlagtige rådgivning.

»Hvis man hiver de 200 millioner ud nu, vil man få konkurser som dominobrikker. Denne regning skal under ingen omstændigheder lande hos rejsebureauerne, der har handlet i god tro. Hvis ikke de direkte kan kompenseres ved, at man annullerer tilbagebetalingskravet, fordi dette vil være i strid med EU-lovene, mener jeg, at man politisk bør finde de 200 millioner et andet sted. Branchen er så nødlidende og har fået så lille en procentdel af tabet dækket, at man sagtens kan tilføre branchen de 200 millioner,« siger Jakob Brandt.