FBI kan bryde ind i fire af fem telefoner og PCer

For første gang afslører forbundspolitiet, at det lykkes at komme ind i langt det meste beslaglagte udstyr, uanset om der er kode på eller ej.

Foto: JOHN G. MABANGLO. Der var protester i USA, efter at en domstol tidligere i år pålagde Apple at hjælpe forbundspolitiet FBI med at bryde ind på en beslaglagt iPhone - hvilket Apple nægtede. Både Apple og borgerrettighedsorganisationer frygter, at indbyggede bagdøre både kan misbruges af myndighederne og af hackere. Arkivfoto: John G. Mabanglo, EPA/Scanpix
Læs mere
Fold sammen

Uanset kodeord og andre spærringer kan det amerikanske forbundspoliti FBI bryde ind i 87 procent af alle de telefoner og PCer, som myndighederne gerne vil kikke nærmere på indholdet af.

Det siger FBIs juridiske direktør, Jim Baker, ifølge flere amerikanske medier. Han fortalte om succesraten på et møde om kryptering og de udfordringer, som den skaber for myndighederne, når folk koder adgangen til deres udstyr og dermed deres data.

Oplysningerne har ikke tidligere været offentliggjort.

13 procent med kode på måtte opgives

Det er lykkedes politifolkene at skaffe sig adgang til mere end fire af fem telefoner og PCer og deres data fra 1. oktober 2015 til 30. september i år. 31 procent af de 6.814 enheder - svarende til 2.095 - havde kodeord på, men politieksperterne trænge alligevel ind på 1.210 af dem, mens de måtte opgive omkring 880. Det svarer til omkring 13 procent af alt udstyr.

Tallene omfatter ikke de telefoner m.m., som politiet selv formåede at åbne.

FBI forsøgte i begyndelsen af 2016 i en meget omtalt retssag at tvinge Apple til at låse en krypteret iPhone-telefon op, som var blevet beslaglagt efter en terrorhandling i Californien i december. En domstol pålagde Apple at hjælpe FBI med at lave en falsk opdatering af telefonens styresystem, som slog alle sikkerhedsfunktioner fra, men Apple nægtede at parere ordre og fik solid opbakning fra alle teknologigiganterne, der er rædselsslagne for, at der bliver lagt såkaldte bagdøre ind i deres udstyr og software.

Snowden-afsløringer har skabt fokus på sikkerhed

Derved er det nemlig ikke kun myndighederne, der med en retskendelse i hånden - hvilket forudsættes - kan skaffe sig adgang. Også hackere kan bryde ind ad bagvejen og dermed bringe alles personlige data i fare.

I kølvandet på retssagen har der været skærpet fokus på sikkerhed. Både Apple og Google lægger nu som standard kryptering ind på nye udgaver af deres mobilstyresystemer, iOS og Android, og stadig flere slår selv krypteringen til for at forhindre snushaner i at lytte og se med.

Det var den tidligere efterretningsansatte Edward Snowden, som i juni 2013 og mange måneder fremad gennem fremlæggelse af tophemmelige papirer afslørede, hvordan den amerikanske efterretningstjeneste NSA stod bag massiv overvågning og aflytning af tele- og datatrafik kloden rundt, gerne med hjælp fra nationale efterretningstjenester, også i Danmark.

Kryptering mærkes ikke

Krypteringen fungerer i praksis ikke forskelligt fra en normal låsekode. Krypteringskoden bør typisk være lidt længere og betyder, at man skal taste den ind, når skærmen er været på pause, eller når udstyret er slukket. I begge tilfælde slåes krypteringen nemlig automatisk til, men ellers mærker man ikke umiddelbart noget til den, heller ikke på hastigheden.

Også data på PCer kan krypteres automatisk, enten ved hjælp af den software, som følger med f.eks. de professionelle udgaver af Windows eller ved hjælp af ekstra, også gratis, software, som kan hentes på nettet.

Her kan man vælge at kryptere udvalgte filer, udvalgte mapper eller f.eks. oprette en meget stor krypteret fil, som kan rumme forskellige mapper og filer, når man taster koden ind, og som automatisk krypteres igen, når PCen lukkes.