Favorit til kæmpekontrakt: Københavns Kommune vil alligevel vælge Danske Bank

Danske Bank er inde i varmen igen i kampen om milliardstor kontrakt med Københavns Kommune. Overborgmester Frank Jensen har ellers forsøgt at droppe banken.

FrankJensen1
Overborgmester Frank Jensen har tidligere forsøgt at udelukke Danske Bank fra udbuddet af Københavns Kommunes kassekredit. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix

Selv om Københavns overborgmester, Frank Jensen, har tordnet mod Danske Bank og hvidvask af penge, står banken alligevel til at vinde en lukrativ kontrakt på kommunens fire milliarder kroner store kassekredit.

Efter at have modtaget i alt tre tilbud fra henholdsvis Danske Bank, Nordea og Jyske Bank indstiller Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune Danske Bank som leverandør.

»Tilbuddet fra Danske Bank er billigst, hvorfor det indstilles at vælge Danske Bank som leverandør,« skriver Økonomiforvaltningen i materialet bag indstillingen.

Frank Jensen noterer sig, at Danske Bank har afgivet det billigstye tilbud og at kommunen er forpligtet til at vælge det.

»Men vi indfører i kontrakten, at dømmes banken for hvidvask, opsiger vi samarbejdet – medmindre banken kan dokumentere, at de har rettet op på forholdene,« siger han.

Overborgmester Frank Jensen (S) meddelte tilbage i oktober, at Københavns Kommune undersøgte mulighederne for at bryde samarbejdet med Danske Bank.

»Vi er ved at undersøge de juridiske muligheder for at opsige samarbejdet med Danske Bank - hvidvask af penge er uacceptabelt,« lød det dengang fra overborgmesteren.

Men det lykkedes altså umiddelbart ikke. Og årsagen er juridisk.

»Ingen af de tre tilbudsgivere endeligt dømt eller har vedtaget bødeforlæg for aktivt at udføre eller deltage i kriminelle handlinger i relation til hvidvask,« skriver Økonomiforvaltningen i materialet bag indstillingen.

Forvaltningen noterer, at Danske Bank har tidligere fået en bøde på 12,5 mio. kr. og Nordea har fået en bøde på 50 mio. svenske kr. Bøderne er for hhv. manglende overvågning af korrespondentbanker og for manglende kontroller og overvågning.

»Der er ikke tale om direkte og forsætlige handlinger i relation til hvidvask. Bankerne kan derfor ikke udelukkes fra udbuddet,« skriver forvaltningen og tilføjer:

»I forhold til Danske Banks verserende sag om hvidvask i Estland bemærkes, at der ikke foreligger dom eller vedtaget bøde vedr. disse isolerede forhold.«

Den nuværende kontrakt blev vundet af Nordea i 2015 og udløber 1. april i år.

EU-regler spænder ben

Borgmestre rundt om i landet har i kølvandet på Danske Banks hvidvaskskandale ad flere omgange undersøgt mulighederne for at droppe de kommunale samarbejder med storbanken. Men de har gentagne gange løbet panden mod muren.

Dels er Danske Bank ikke dømt for noget i forbindelse med hvidvasksagen, og dels ville det også være svært, selv hvis banken var blevet dømt. Så ville man risikere at bryde EU-lovgivning.

Virksomheder har nemlig efter de generelle udbudsregler mulighed for at foretage såkaldt self cleaning, som indebærer, at virksomheden implementerer en række tiltag, der minimerer risikoen for hvidvask. Reglerne for offentlige udbud skal kunne udelukke virksomheder, der bliver dømt for svindel eller bedrageri. Men reglerne skal også sikre, at man som virksomhed have muligheden for at rydde op og ikke være mærket for evigt. Uanset politikernes frustration.

»Det kan være rigtig frustrerende – både for os som kommune og borgerne – at det er så svært for os at udelukke en bank fra at byde på en opgave,« skrev Frank Jensen om situationen i en e-mail til Berlingske i januar.

Nu tilføjer han:

»Vi har haft dialog med Danske Bank om deres opgave for Københavns Kommune, og jeg forventer, såfremt Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen vedtager indstillingen, at banken nu lever op til sit ansvar som forvalter af offentlige midler,« siger Frank Jensen.