Farvel til fortiden koster 9 milliarder for Danske Bank

I købte for dyrt og i dag er værdierne væk. Det er dagens budskab til Danske Banks tidligere øverste ledelse, der købte for dyrt i Finland, Irland og Estland. For investorerne er konsekvenserne beherskede.

Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er et dyrt og symbolladet farvel til fortiden, som Danske Bank mandag morgen har foretaget. Den store nedskrivning er nemlig et sidste farvel til den heftige ekspansionsstrategi, som topcheferne Peter Straarup og Eivind Kolding stod for. Sidstnævnte sad nemlig med ved bordet i bestyrelsen i de gode dage før krisen, da Danske Bank mente at have opfundet en bank-pengemaskine baseret på effektiv bankdrift, som gjorde det muligt at  købe banker dyrt op i fremmede lande. I dag ved vi bedre.

Nedskrivningen på ni mia. kr. er en halvering af værdierne af bankforretningerne i navnlig Finland, Nordirland og Estland. Men det har været ventet længe, at Danske Bank ville gennemføre sin store nedskrivning, og man må også sige, at det ved regnskabsaflæggelsen i år er sidste chance for Thomas Borgen, hvis han vil tørre fortidens synder af på sine forgængere. Det er nemlig kun een gang om året, at Danske Bank gennemfører en værdiansættelse af sin goodwill, som altså er den værdi, som et selskabs tidligere opkøb ventes at kunne bibringe nu og i fremtiden.

Danske Bank er sparsomme med oplysningerne, for detaljerne bliver først kendt, når banken offentliggør årsrapporten næste år, men et kig på bankens goodwill-opgørelse for 2013 gør os klogere på, hvad det er for værdier, som er smuldret i Danske Bank.

Ved udgangen af sidste år var Danske Banks finske forretning nemlig 9 mia. kr. værd, mens den estiske og nordirske begge var 2 mia. kr. værd. Men også de værdier var fastsat ud fra dystre baggrundstoner fra en vanskelig økonomisk situation for Danske Banks bankaktiviteter først og fremmest pga. svag økonomisk vækst og lave pengemarkedsrenter. Nu er det altså gået endnu værre, end Danske Bank havde ventet

Det må således formodes, at det er den mest værdifulde finske forretning, som Danske Bank nedskriver mest på. Det skal også ses i lyset af den alvorlige økonomiske situation i landet, som stadig præger Danske Banks finske bank, og den har ikke fået det bedre efter handelskonflikten mellem EU og Rusland. for hele 14 pct. af Finlands eksport går til Rusland som beskrivet i artiklen Finland kan bringe Danske Bank i knibe i slutningen af oktober .

Men nedskrivningen er også udtryk for, at forventningerne til fremtidens bankdrift er forringet, fordi bankerne er pressede over det lave renteniveau, som ser ud til at fortsætte så langt øjet rækker  Det har den afledte konsekvens, at bankerne har underskud på de indlånskonti, som de før tjente penge på, fordi det er begyndt at koste penge for bankerne have kundernes penge stående, mens kunderne endnu ikke har oplevet at få negative indlånsrenter serveret.

For investorerne har Danske Banks store nedskrivning imidlertid mindre betydning. For det er ret beset papirpenge, der ikke påvirker Danske Banks kapitalstyrke. Derfor fastholder Danske Bank da også, at man vil udbetale det udbytte, som investorerne har sukket efter,  i 2015.

Man kan spørge, om nedskrivningen først kommer nu, fordi Danske Bank ikke førhen har haft den økonomiske polstring til at absorbere en regning af den størrelsesorden. Her er det værd at bemærke, at kreditvurderingsbureauet Moody's i slutningen af november hævede sine fremtidsforventninger til Danske Bank. Netop Danske Banks rating har længe været et problem for banken - og det må have udløst et lettelsens suk i hovedsædet, at det nu endelig er begyndt at gå bedre med den også.

Den sidste og mindst flatterende årsag til Danske Banks store nedskrivning kan være, at banken simpelthen er blevet tvunget til det af Finanstilsynet. Banken skriver selv, at det er sket efter en dialog med myndighederne i sagen. Men vi har ikke på Berlingske Business kunnet få en større forklaring på den dialog.

Så mon ikke, at vi i stedet skal lade Danske Banks topchef Thomas Borgen stå frem som bankens store oprydder efter fortidens synder. Den historie vil Danske Bank nok selv foretrække.