Fandt dokumenter som Kammeradvokaten hævdede ikke fandtes

Peer Kølendorfs advokat sporede dokumenter om skattesvig til 144 mio. kr., som angiveligt ikke eksisterede hos Kammeradvokaten!

Peer Kølendorf fra Comitel. Højesteretsdom vedr. SKAT's krav på Peer Kølendorf på 144 mio. kr. for momssvindel. Peer Kølendorf vandt sagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

I august 2012 fik Peer Kølendorfs advokater med Plesner-partner Tom Kári Kristjánsson i spidsen adgang til at gennemgå datarummet i konkursboet efter Comitel International, som drejede nøglen om i 2007. Konkursboets dokumenter blev stillet til rådighed af kurator Søren Aamann fra Kromann Reumert således, at Plesner-advokaterne kunne gennemgå alle papirer på Kammeradvokatens kontor i Shellhuset i Nr. Farimagsgade.

Baggrunden for detektivjagten var, at partner hos Kammeradvokaten Boris Frederiksen under retssagerne mod Peer Kølendorf fremførte, at Kølendorf som ejer af Comitel burde have hindret virksomheden i svigagtigt at kræve 144 momsmillioner udbetalt af Skat. Når Kølendorf ikke gjorde det, blev han erstatningsansvarlig for Skats tab på de 144 mio. kr.

Peer Kølendorf og hans advokat hævdede hårdnakket, at Kølendorf intet kendte til momssvindlen, og han er da heller aldrig blevet afhørt af politiet i den straffesag, som kom til at køre mod hans tidligere direktør. Under hele den langstrakte retssag pressede Peer Kølendorf på for at hive oplysninger ud af Skat om Skats egen indsigt i svindlen.

Men Boris Frederiksen påstod, at Skat ikke lå inde med sådanne oplysninger. Han skrev bla. til Østre Landsret i oktober 2012: »Sagsøgte (Peer Kølendorf, red.) synes ... fejlagtigt at lægge til grund, at der eksisterer et omfattende materiale hos SKAT om »SKAT’s viden og tiltag over for den bagvedliggende svig«. Det bemærkes hertil, at sagsøger (Skat, red.) i sagens natur ikke kan fremkomme med materiale eller oplysninger, som sagsøger ikke er i besiddelse af.«

Da Peer Kølendorfs advokater fik adgang til datarummet i Comitel Internationals konkursbo, viste det sig, at der lå en række dokumenter vedrørende flere hemmelige møder i Skat i 2004 om momssvindlen i bla. Comitel. I flere af møderne deltog både bagmandspolitiet og Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten. I en central »situationsrapport« fra juli 2004 kan man eksempelvis læse om, hvordan millionerne fosser ud af statskassen.

Hvad er årsagen til, at Boris Frederiksen påstod i Højesteret, at sådanne dokumenter ikke fandtes?

»Det er ikke korrekt, at det er fremført, at der ikke forelå mødereferater. Derimod er det fremført, at interne mødereferater og interne notater netop er interne dokumenter, der ikke skulle fremlægges. Sådanne oplysninger er som udgangspunkt ikke omfattet af editionspligt, hvilket også er det, der er fremført under retssagen for Østre Landsret. Skat har på ingen måde nægtet, at sådant materiale forelå,« forklarer ledende partner hos Kammeradvokaten Tomas Ilsøe Andersen i en mail til Berlingske.

Peer Kølendorf er stærkt utilfreds med forløbet:

»Det er en uacceptabel indstilling til sin egen rolle, når Kammeradvokaten forsvarer, at Kammeradvokaten mod bedre vidende og gennem flere år har undertrykt og benægtet eksistensen af dokumenter af væsentlig relevans,« siger han.