Familierne slipper grebet i Widex

Den familieejede globale høreapparatproducent Widex har vokset sig så stor og kompleks, erkender ejerne, at de for første gang leder efter en direktør uden for familien.

Foto: Jan Jørgensen. Produktion af høreapperater hos Widex. Arkivfoto.
Læs mere
Fold sammen

Der er behov for en anden type ledelse i Widex end den, familien hidtil har stået for, og ansvaret for koncerndirektionen overgives derfor til Jørgen Jensen, som tidligere var topchef i Nilfisk-Advance. Det skriver Børsen.

»Nu bliver det op til mig, i spidsen for den kommende ledelse, at implementere den rigtige strategi for at skabe en global vækstvirksomhed med høj lønsomhed,« fortæller den kommende topchef til Børsen.

Widex har datterselskaber i 43 lande, men globaliseringen har ikke været ledet godt nok, hvilket har ramt virksomhedens lønsomhed i de senere år. Ved udgangen af 2013 overtager Jørgen Jensen styringen af en række strategiske tiltag, der atter skal bringe lønsomheden i Widex op på niveau med de bedste i branchen.