Anbefalinger for god fondsledelse har næppe været på dagsordenen i den bornholmske fond »Direktør J.P.A. Espersen og Hustru, Fru Dagny Espersens Fond«, som står bag det bornholmske fiske­klenodie A. Espersen. I hvert fald har fondens bestyrelse ikke set nogen problemer i, at bestyrelsen i holdingselskabet Insepa har udarbejdet et incitamentsprogram i form af aktieoptioner, som gør fire bestyrelsesmedlemmer 65 mio. kroner rigere, mens fonden mister tilsvarende værdi. Og det er ikke kun problematisk i forhold til anbefalinger, det kan også være i strid med loven.

Det vurderer professor på CBS Steen Thomsen, som er ekspert i erhvervsdrivende fonde.

»Et incitamentsprogram af den størrelse, der omfatter medlemmer af fondsbestyrelsen, kan virke som en omgåelse af erhvervsfondsloven,« siger Steen Thomsen med henvisning til, at to af bestyrelsesmedlemmerne i holdingselskabet går igen i fondens bestyrelse. Det gælder blandt andet Insepas formand, advokat Vagn Thorup.

»Som det er fremstillet her, kan det virke, som om bestyrelsen beriger sig på fondens bekostning, uanset om honoraret tildeles i fonden eller virksomheden. Fondens formue er jo virksomheden. Vederlaget må jo ifølge loven ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt og forsvarligt i forhold til fondens eller selskabets økonomi,« siger Steen Thomsen, som er formand for Center for Corporate Governance, der står bag et forskningsprojekt om erhvervsdrivende fonde. Selv hvis en bestyrelse skaber værdi, hører optionsprogrammer ifølge Steen Thomsen ikke til i en erhvervsfonds bestyrelse.

»Rationalet er, at fonden skal videreføre selskabet, og det er derfor vigtigt, at der ikke bliver taget for stor risiko. Derfor er det betænkeligt, hvis nogen i en fondsbestyrelse har optionsprogrammer af den størrelse som beskrevet her – uanset om optionsprogrammet ligger i selskabet eller i fonden, da der jo oftest er sammenfald i økonomien,« siger han.

I 2014 blev der fremsat nye anbefalinger for god fondsledelse efter flere sager, hvor Erhvervsstyrelsen har nedsat honorarer, som fondsbestyrelserne har bevilget sig selv. Det gælder blandt andet Grundfos-ejeren Poul Due Jensens Fond og byggematerialefonden Arvid Nilssons Fond.