Faldende overskud for økonomiske rådgivere

Mens de selv hjælper kunderne til at få et større overskud i deres økonomi, faldt overskuddet for den del af rådgivningsbranchen, der henvender sig til private, i det seneste regnskabsår, viser analyse.

Foto: Mogens Flindt
Over de senere år er flere og flere privatøkonomiske rådgivere dukket op i Danmark. Men i deres seneste regnskabsår har de selv fået mindre ud af deres arbejde, viser en brancheanalyse fra Berlingske Research.

Virksomhederne figurerer under gruppen »investeringsrådgivere« i Finanstilsynets regi. Den indeholder en vifte af virksomheder fra datterselskaber til større pensionskasser til enkeltmandsvirksomheder, der betjener private kunder med råd til privatøkonomien.

Hvis man skiller den gruppe af virksomheder ud, der henvender sig til private, ses et faldende overskud i 2012. Resultatet før skat faldt fra 15,7 til 4,6 millioner kroner, ligesom flere af virksomhedernes nøgletal gik den forkerte vej.

Den samlede egenkapital faldt fra 54,4 til 34,2 millioner kroner, og i det samlede billede over de seneste tre år er branchen gået lidt frem fra 2010 til 2011, mens det gik endnu mere tilbage fra 2011 til 2012.

Samlet over de tre år er resultatet før skat faldet med 63 procent, mens egenkapitalen er faldet med 32 procent.

En af de ældste virksomheder i rådgivningsbranchen, Finanshuset i Fredensborg, har over de seneste tre år øget sit resultat før skat med 18 procent, mens den del af branchen, der henvender sig til privatkunder, har set resultatet før skat skrumpe med 63 procent.



Men administrerende direktør i Finanshuset i Fredensborg Kim Valentin forudser kraftig vækst i rådgiverbranchen.

»Hvis man sammenligner med resten af Europa, England, Holland og Tyskland, så er der et  langt støre marked for uafhængig rådgivning,« siger Kim Valentin.

Han tror, at markedet over en periode på 10 år i bedste fald kan vokse fra at rådgive mellem 2 og 5 procent af befolkningen til op mod 20-30 procent - og han bygger sin optimisme på, at nye kunder er begyndt at vise sig i markedet.

»Jeg mærker en ny efterspørgsel fra større virksomheder, der vil have en på deres side, når de f. eks.  tilrettelægger pensionsordninger. Og jeg oplever det også i forbindelse med at medarbejdere går på pension eller fyres. Så hyrer virksomheden en rådgiver til at hjælpe med en usikkerhed, som det giver,« siger Kim Valentin.

Som noget helt nyt har han også for nylig fået en henvendelse fra en stor statslig virksomhed - som han dog ikke vil sætte navn på.

Kim Valentin tror også, at der økonomisk er plads til de privatøkonomiske rådgivere - både i forhold til de finansielle virksomheders omkostninger og i forhold til kundernes samlede budget. Eksempelvis kan bankerne spare omkostninger til, at en familie går i tre banker for at få tilbud på deres forretning, hvis en økonomisk rådgiver kan sende dem det rigtige sted hen efter en rådgivning og analyse af deres situation.

Set fra kundernes synsvinkel mener Kim Valentin, at udgiften til rådgivningen typisk er tjent ind efter tre måneder og i sjældnere tilfælde efter højest et år.