Falck får endnu en redningskrans i form af en milliardstor kapitalindsprøjtning fra sine ejere med hovedaktionær Lundbeckfonden i spidsen. Kransen udgøres af to milliarder kroner i form af et lån til en skyhøj rente, skriver Finans.
»Falck har en meget høj bankgæld, og det må vi gøre noget ved, så ledelsen kan få ro på bagsmækken,« siger Lene Skole, adm. direktør i Lundbeckfonden, der ejer 57 pct. af Falck, til mediet.
De øvrige aktionærer er Lego-familiens pengetank, Kirkbi, og Tryghedsgruppen.
Milliardlånet følger efter en forhøjelse af egenkapitalen i juni 2017, hvor Falck fik konverteret lån og indskudt kontanter for samlet en milliarder kroner for at fjernede noget af gældsbyrden. Den udgør dog stadig ved halvårsregnskabet mere end fem milliarder kroner.
Uden det nye lån ville Falck ikke være i stand til at leve op til sine forpligtelser over for det banksyndikat, der har lånt selskabet penge, skriver Finans.
Falcks indtjening er ifølge Falck-topchef Jakob Riis for lav og gælden for høj set i forhold til bankaftalerne.
FAKTA: