Faktaresistens?

Meninger om medier.

Marketingchef, YOUGOV NORDIC Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvorfor tror vi på noget, som er beviseligt forkert, f.eks. at vaccination giver autisme eller at USA er klar til revolution?

Således spurgte Poul Høi i nærværende avis for et par uger siden. I artiklen beskrev han, hvordan en række, i normal definition, mislykkede eksistenser var overbeviste om, at de gennem koldblodige mord på politifolk ville antænde gnisten til den nært forestående amerikanske revolution.

Poul Høi giver selv skitsen til et svar med resultaterne fra professor Brendan Nyhans (Dartmouth College) nyere forskning – kendsgerninger har ingen effekt på mange mennesker! Eksempelvis beskriver han en undersøgelse, hvor en stor gruppe forældre fik udleveret dokumentation for, at MFR-vaccination ikke fører til autisme. Efterhånden som undersøgelsen skred frem, blev modstanderne blot endnu mere skeptiske over for vaccination, og stillet over for den samlede videnskabelige konsensus fastholdt en stor del af de adspurgte, at vaccination blandt andet fører til autisme!

Dette strider jo imod opfattelsen af, at en oplyst befolkning er en forudsætning for et velfungerende demokrati. At et vist videnniveau i befolkningen er et værn mod fordomme og demagogiske folkeforførere. Og at viden leder til fornuftige handlingsmønstre og tillid til det ukendte.

Faktuel videns betydning for folks holdninger og handlinger er da også et af de hede emner inden for analysebranchen for tiden. Nu kan man diskutere, hvorvidt man i disse Google-tider kan måle faktuel viden i almindelige undersøgelser. Vi gennemførte selv en undersøgelse for Aarhus Universitet for et par år siden, hvor omkring en fjerdedel af respondenterne oplyste, at de havde tjekket Google i forbindelse med de politiske paratvidensspørgsmål! Den diskussion gemmer jeg til en eventuel senere klumme.

Min egen kollega, Peter Kellner, beskrev i The Guardian forleden, hvordan han havde krydset englændernes holdning til EU med faktuelle spørgsmål om antallet af indvandrere – heriblandt tilrejsende EU-borgere, som ansøgte om »Jobseeker’s allowance« (understøttelse til jobsøgende). Det rigtige antal er 60 tusinde, men gennemsnitssvaret lå på 300 tusinde. Blandt UKIP tilhængerne, det mest EU kritiske parti, var gennemsnitssvaret helt oppe på en halv million. Her kunne man godt få den tanke, at der er en sammenhæng mellem faktuel viden og holdninger.

På den side hørte jeg til en konference forleden professor Peter Gundelach fra Københavns Universitet gennemgå et forsøg, hvor han havde testet danske unges viden, værdier og handlinger i forhold til klimaforandringerne. Gundelach konkluderede, at videnniveauet i sig selv ikke har nogen betydning for de unges adfærd i relation til klimaet. Barrieren for adfærdsændringer var ikke viden, men snarere struktur – altså ønsket om flyrejser eller behovet for bil.

Og så tilbage til Poul Høis artikel. Afslutningsvis citerer han professor Nyhan for, at i en tid, hvor medierne af frygt for kritik fastholder en »falsk balance« mellem kendsgerninger og fejlslutninger, og i en tid, hvor man altid på internettet kan finde mindst to meninger om alting, fra hundehvalpe til revolution. Så længe kan Eric Frein (en af politimorderne) fornemme »spændinger i luften«, og han kan føle sig kaldet til at »kaste den første glød« til revolutionen.

Faktaresistensen, som Poul Høi beskriver, er bogstaveligt talt dødsensfarlig, men så galt går det heldigvis sjældent. Mange andre elementer end viden har betydning for holdningsændringens anatomi – et emne, som jeg kontinuerligt vil vende tilbage til i disse klummer.