Fagforeninger magtesløse over for lønnedgang

Når virksomheder bløder på bundlinjen, kan fagforeninger ikke forhindre lønnedgang. Det udnytter virksomhederne og helst uden offentlighedens kendskab, lyder det fra advokat.

Fona på Strøget Danmarks største Fona-butik. Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De danske fagforeninger kan i mange tilfælde intet stille op, når en virksomhed med røde tal på bundlinjen vil tvinge lønnen til sine ansatte ned. Det må fagforeningen HK sande, efter at både Inspiration og Fona har givet medarbejderne lønskruen.

»Fonas økonomiske situation medfører, at vi har meget svært ved at sige, at opsigelsen af medarbejderne sker på et usagligt grundlag. Så vi kan formelt set ikke gøre noget, når virksomheden vælger denne løsning,« siger Kim Jensen, faglig chef i HK Handel, der dog straks tiljføjer:

»Men vi synes, det er en ubegavet og enormt dårlig beslutning, som bider sig selv i halen for virksomheden. Fona vil jo gerne have, at forbrugerne glemmer krisen, men det er svært, når Fona samtidig gør det her mod de ansatte,« siger Kim Jensen.

Meldingen fra HK kommer, efter at F Group bag Fona-kæden netop har præsenteret sine ansatte for valget mellem en lønnedgang på fem til ti procent eller en fyreseddel. De ansatte har fået to uger til at træffe deres valg. Beslutningen er begrundet i et underskud på cirka 20 millioner kroner i den gamle radio-TV-kæde.

Medarbejderne skal gå ned i løn

Fona forsøger at få sine ansatte ned i løn, fordi de ansatte er relativt højt lønnet, og mange medarbejdere ligger et godt stykke over den minimumsløn, som er nedfældet i overenskomsten.

Ifølge HK Handel får en meget stor del af Fonas ansatte mellem 25.000 og 40.000 kroner om måneden, fordi de er faglært arbejdskraft og lønnet efter anciennitet.

Også isenkræmmerkæden Inspiration har for kort tid siden presset en lønnedgang ned over sine ansatte. HK Handel fik nys om begivenheden, men heller ikke her kunne fagforeningen forhindre lønreduktionen, fordi Inspiration leverede underskud på underskud.

HK undersøger dog hver gang grundigt, om virksomhederne reelt er i dybe økonomiske problemer. På den baggrund lykkedes det HK at bremse milliardkoncernen Jysk, da dynevirksomheden forsøgte at få de ansatte til at acceptere løntilbageholdenhed for få år siden.

»Jysk fortalte de ansatte, at man skulle spare, fordi det var hårde tider. Samtidig overførte man et trecifret millionbeløb til moderselskabet, og den går altså ikke. Så i det tilfælde fik vi Jysk til at stikke piben ind,« siger Kim Jensen.

Skjult for offentligheden

Under krisen har der været en lang række forsøg på at få medarbejderne ned i løn, som offentligheden intet har fået at vide om.

»Mange virksomheder vil være ked af at gøre sådan noget offentligt. Det kan give alvorlige ridser i virksomhedens image, fordi man på en meget brutal måde går ind og påvirker folks indkomstniveau,« siger Christian Lyhne Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet.

Billedet bliver bekræftet af Tina Brøgger Sørensen, advokat og partner i Danmarks største advokatfirma Kromann Reumert.

»Vi er bekendt med mange virksomheder, som har forsøgt at få en lønnedgang igennem, og som det er lykkedes for under krisen. Men det er jo ikke noget, man ønsker offentlig opmærksomhed omkring. Det kan give en masse støj, og det bliver aldrig en vindersag at give medarbejderne et valg mellem en fyring og lavere løn,« siger hun.

Selv om mange danske virksomheder har indgået en overenskomst, vil flere af dem stadig kunne komme igennem med lønreduktioner under krisen.

»I mange tilfælde vil man jo godt kunne sænke lønnen inden for overenskomstens rammer,« siger Tina Brøgger Sørensen.

Hvor økonomisk nødlidende en virksomhed skal være for at gennemtvinge masse-fyringer og en lønreduktion, er der ingen facitliste for.

»Det kræver en konkret vurdering, men udgangspunktet er, at det er et sagligt hensyn, at en virksomhed ønsker at forbedre sin økonomi. Særligt når der er røde tal, handler det jo om, at en virksomhed har et ansvar for at reagere, og der er lønreduktion en af de muligheder, som i en del tilfælde vil være til stede,« siger hun.

Lønreduktion er tabu

Hos Expert vil man nødigt tale om lønnedgang hos sit personale.

»Vi har ingen planer om på nuværende tidspunkt, at vores medarbejdere skal gå ned i løn,« siger Jesper Boysen, der hverken vil be- eller afkræfte, om reduktion af medarbejderlønninger er et parameter, han vil skrue på.

»Vi arbejder hele tiden på at effektivisere og trimme vores forretning. Fona har helt sikkert gjort det, fordi det har været nødvendigt,« siger han.

En af landets mest pressede dagligvarekæder Kvickly har haft røde tal længe. Her har man ikke aktuelle planer om at forsøge at gennemføre en lønreduktion, men kædedirektør Jesper Faurholdt ønsker ikke at udelukke noget.

»Jeg vil gå rigtig langt for at undgå sådan et tiltag. Men markedet kan ændre sig meget hurtigt, og derfor vil jeg ikke garantere, at det ikke kan ske hos os,« lyder det fra kædedirektøren.

Kvickly er en del af Coop, der er medlems-ejet, og bryster sig af at være Danmarks mest ansvarlige dagligvarevirksomhed. Det står dog ikke i vejen for en lønnedgang til de ansatte.

»Jeg synes på ingen måde, at det er imod vores ansvarlighedspolitik. Tværtimod kan det jo være et ansvarligt træk, som sikrer kædens fremtid,« lyder det fra dagligvare-direktøren.

Berlingske Business har tilbudt Inspiration et interview om, hvordan medarbejderne tog lønreduktionen, men hverken kædens ejer eller direktør har ønsket at stille op.

»Der er blevet skrevet rigeligt om den sag, og vi vil meget hellere snakke om noget andet,« siger Inspiration-direktør Frank Sørensen.