Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
- De bliver betalt nærmest slavelignende lønninger af det danske selskab, hvis arbejdere i nogle tilfælde tjener mindre end tre australske dollar (knap 16 kroner) i timen, siger Paul Howes, som er national sekretær i fagforeningen.
- Vores medlemmer på samme arbejdsplads tjener i gennemsnit 132.000 dollar om året (cirka 726.000 kroner), understreger han.
Ifølge Paul Howes tjener en teenager på McDonalds mere end de filippinske medarbejdere, som er uddannet i hjemlandet til arbejdet på boreplatformen.
Gennemsnitslønnen i Australien er knap 65.000 australske dollar (360.000 kroner) om året.
Henning Jørgensen, professor ved institut for arbejdsmarkedsforsker, mener, at det er umuligt at klare sig i Australien med så lave lønninger, som nogle af de filippinske medarbejdere får.
- Det siger sig selv, at hvis du tjener under 20 kroner er det ikke til at leve i et civiliseret land som Australien, hvor gennemsnitslønningerne er langt langt højere. Samtidig er det jo undergravende for resten af arbejdsmarkedet, siger han.
Filippinerne arbejder på boreplatformen Mærsk Discoverer i et olie- og gasrigt område i den vestlige del af Australien.
De er ikke hyret direkte af Mærsk, men via et firma baseret i Hong Kong, skriver Associated Press i Australien.
Firmaet er specialiseret i at finde uddannede arbejdere til oliefelter og den maritime industri.
A.P. Møller-Mærsk fik sidste år et overskud før skat på 59,6 milliarder kroner. Det er det bedste resultat nogensinde i koncernens 106 år lange historie.
/ritzau/