Fagbevægelsens stærkeste kapitalist

Bankdirektøren for Arbejdernes Landsbank, Gert Jonassen, slår den etablerede nålestribede finanssektor på både vækst, risikovillighed og indtjening. Her er opskriften på hans succes.

Arbejdernes Landsbanks direktør Gert Jonassen ved skrivebordet, hvorfra han både formår at få egenkapitalen til at yngle og skaffer mange nye kunder. Foto: Nikolai Linares Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det er som at træde direkte ind i en tid med rigtige fagbosser, smørrebrødsmadder og iskolde Hof på bordene.

Bortset fra udskænkningen er en lille tidsboble bevaret her på tiende etage i Arbejdernes Landsbanks hovedsæde over Hovedbanegården. Her har fagbevægelsens top mødtes i årtier og planlagt, hvordan man skulle finansiere konflikter med arbejdsgiverne.

Bestyrelseslokalerne er så originale og fint bevarede, at de blev brugt som kulissekontor til TV-serien »Krønikens« Palle From, der arbejdede som bankdirektør. Det er i denne traditionelle og snusfornuftige ånd, at en af landets for tiden mest succesfulde banker drives.

Selv om lokalerne på øverste etage stadig bruges af bestyrelsen, tager Arbejdernes Landsbanks direktør Gert Jonassen imod nede på direktionsgangen. Her er ingen fin reception; man henvender sig blot i skranken i bankfilialen nedenunder og bliver hentet.

Men bankens resultater taler for sig selv. Både i 2012 og i første halvår 2013 leverede Arbejdernes Landsbank stærke nøgletal i form af en egenkapitalforrentning på omkring 12 procent. Det er mere, end både Danske Bank, Jyske Bank og Nordea Danmark kan prale med. Flere gange har Arbejdernes Landsbank endda været oppe at snuse til Ringkjøbing Landbobank, der i årevis har været den bedst indtjenende bank i Danmark.

Samtidig har Gert Jonassen vist sig som lidt af en imperiebygger og som en af de bankdirektører, der har haft mod på løbe nogle gedigne risici efter krisen.

Han har således købt store bidder af Roskilde Bank, købt lån ud af Finansiel Stabilitet og hjulpet Østjydsk Bank ved at overtage flere af dens filialer og garantere for dens salg af aktier. Ingen andre danske banker har efter krisen været ude i så vovede manøvrer som sidstnævnte.

Det var dog ikke oprindeligt meningen med Arbejdernes Landsbank, der blev stiftet i 1919 for at sikre fagbevægelsen en styrke, der gjorde, at man kunne håndtere en langvarig konflikt med arbejdsgiverne. Den rolle er udspillet, men fundamentet er der stadig, forklarer Gert Jonassen:

»I dag kan fagbevægelsen til enhver tid tage sine depoter og værdipapirer med til Malmø eller Tyskland for at få dem til at finansiere en konflikt. Det har over de seneste 30 år flyttet målsætningen lidt for banken. I stedet for, at man driver den som konfliktunderstøttelse, er det mere et spørgsmål om at drive en god forretning, der giver et afkast også. I dag er fagbevægelsen professionelle investorer ligesom alle andre, selv om de stiller krav om etik og ansvar. Jeg oplever ikke banken som politisk rød,« siger Gert Jonassen.

Når der alligevel er en kobling med fortidens krav om en stærk bank, skyldes det, at forpligtelsen til at hjælpe ejerne stadig præger bankens store beholdning af indlån, der på grund af kundetilgang er vokset fra 16-18 milliarder kroner til 28 milliarder kroner på fem år. Pengestrømmen kommer først og fremmest fra nye kunder – og bankens kundeantal er øget med cirka ti procent til 240.000 på bare ét år.»Vi har næsten set en fordobling af indlånene. Så vi var meget stærke og likvide i 2008, da krisen ramte, og nogle har endda oplevet os som en sikker havn og har placeret flere midler hos os. Samtidig havde vi heller ikke bundet os i udlån, der gjorde, at vi havde cementklodser om fødderne, da krisen kom.«

Egenkapitalen udlånt fem gange

En anden faktor er, at Arbejdernes Landsbank har valgt at opbygge en stærk egenkapital i modsætning til mange af de gearede banker, som under krisen lånte til at polstre deres kapitalstyrke.

»Vi har kun lånt egenkapitalen ud fem gange, hvilket har betydet, at vi er langt mindre sårbare i en krise, kombineret med at vores kapital kommer indefra og er opbygget over en menneskealder. Den styrke har gjort, at vi ikke sover dårligt om natten.«

Ifølge Gert Jonassen ligger banken inde med knap 15 milliarder kroner i værdipapirer, som ikke regnes med til bankens officielle kapitalstyrke. Sælger man ud af dem, kan banken på kort tid øge sine synlige reserver drastisk.

Til sammenligning havde Roskilde Bank, som Arbejdernes Landsbank har slugt en del af, halvt så mange medarbejdere og den halve kapitalstyrke.

»Det går supergodt, når det går opad, men når du får problemer, mangler du folk til at håndtere det. Du mangler kapital til at kunne understøtte det, og du kan ikke udvide forretningen med kunderne, hvis de er under pres for at underbygge manglende likviditet. Vores forholdsvis lave solvensprocent skal ses i lyset af, at vi ikke er gældsgearet, samtidig med at vi bevidst bruger kapitalen aktivt på investeringssiden, så vi har noget at tjene penge på og samtidig har parathed til at understøtte kunderne.«

Gert Jonassen beskriver det som en strategi, hvor man holder sig midt på vejen. Kommer man derimod for tæt på rabatten, begynder man at sælge ud af bankens værdipapirer.

Undgik spekulativt byggeri

Heller ikke de store nedskrivninger, som under krisen ramte andre banker hårdt, har belastet Arbejdernes Landsbank specielt meget. Det skyldes, at Gert Jonassen og den øvrige direktion ikke gik ind i de forretninger, der har taget livet af talrige ekspansionsivrige banker:

»På et tidspunkt blev vi af kunderne opfordret til at investere i Ørestad. Min meddirektør og jeg var imponerede over det, der foregik. Det var flot og spændende; vi kunne bare ikke se, hvor folk og forretning skulle komme fra, og vi kunne ikke se, at det var vores hjemmebane at gå ind i spekulativt ejendomsbyggeri. Det har reddet os fra meget.«

Heller ikke landbruget, der også har kostet dyrt for bankerne, har haft Arbejdernes Landsbanks interesse:

»Vi kiggede på landbruget for nogle år siden i forbindelse med, at vi bød på et pengeinstitut. Men skal du være stærk på landbrug, må du have en særskilt organisation, der kan håndtere, hvis en landmand får en tagsten i hovedet eller skrider fra dyrene. Skal du have det, må du gøre det ordentligt med dygtige rådgivere, forretningsgange og beskrivelser af, hvad vi vil. Vi har heller ikke solgt strukturerede produkter til kunderne, og det er jeg lykkelig for i dag.«

På et punkt i efterkrisetidens store finansielle værdidebat adskiller Arbejdernes Landsbank sig dog markant fra for eksempel Danske Bank og Jyske Bank. For hos Arbejdernes Landsbank lægger man vægt på, at alle kan få en gratis bankkonto, uanset om de kun bruger den til at hæve løn eller understøttelse en gang om måneden.

»Vi traf et valg i 2006 om, at lønkontoen skulle være gratis. Vi ville sikre, at den enlige mor med den lille økonomi kan få sin løn ind og ud igen uden at skulle betale gebyrer. Andre banker har jo forsøgt at prise kunderne ud af banken. Det er jeg modstander af. Det svarer til at gå ind i en tøjforretning og blive bedt om at købe noget og betale gebyr, hvis jeg ikke gør det. Sådan en forretning har jeg ikke lyst til at komme i.«

Arbejdernes Landsbank forsøger dog som andre banker at få kunderne til at betjene sig selv elektronisk. Det har banken dog ikke altid været så god til.

For nylig måtte banken betale en kæmpebøde på 5,5 millioner kroner, fordi man ikke har haft styr på de gængse hvidvaskregler. Banken havde ganske enkelt ikke haft styr på at få registreret, hvis en kundes økonomi var markant afvigende fra, hvad der var normalen for kunden.