Fagbevægelsen i opgør mod energiafgifter

Flere fagforbund mener, at de grønne afgifter og punktafgifterne bør gennemgås med en tættekam som led i regeringens kommende industristrategi og vækstplan. Nordic Sugar, der producerer sukker på to fabrikker på Lolland-Falster, er blandt de virksomheder, der satser på lavere grønne afgifter.

De høje energiafgifter kaster mørke skygger over dansk industri. Foto: Iris Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På Nordic Sugars fabrikker i Nykøbing Falster og Nakskov har man netop skudt gang i en ny investering på 25 mio. kroner i mere miljø-rigtigt rensningsudstyr. Det nye udstyr skal gøre det muligt at indfange noget af den forurenende NOx, der dannes under produktionen af de enorme mængder sukker fra de to anlæg.

Investeringen skal sikre, at de danske produktionsanlæg fortsat vil være blandt de mest avancerede i den tyske Nordzucker-koncern, der ejer Nordic Sugar. Men trods ambitionen om at være en teknologisk og miljømæssig frontrunner, skal de danske fabrikker – modsat fabrikkerne i Tyskland, Sverige og Polen – fortsat betale omkring ti mio. kroner årligt i NOx-afgift.

Hos Nordzucker har man indtil videre valgt at satse helhjertet på de danske produktionsanlæg, men på længere sigt kan størrelsen af energiafgifterne blive et stadigt større problem for den danske produktion, mener Nordic Sugars tekniske direktør, Jesper Thomassen.

»NOx-afgiften er en ren ekstra-skat for vores danske fabrikker. Vi har anskaffet den mest miljøvenlige teknologi på markedet, men alligevel bliver vi ramt af flere grønne afgifter end vores nabolande. Det kan ikke undgå at påvirke antallet af arbejdspladser i Danmark på længere sigt,« siger han.

Nordic Sugar er en af de virksomheder, som Dansk Metal har i tankerne i et nyt forslag til en industristrategi, der skal skabe flere danske produktionsarbejdspladser. Dansk Metal efterspørger bl.a. sænkninger af en lang række grønne afgifter, der ifølge forbundet enten helt skal fjernes eller som minimum bringes ned på EU-niveau.

Dansk Metals indspark kommer kun kort tid, før regeringen vil lancere en strategi for, hvordan Danmark kan skabe flere produktionsarbejdspladser. De danske erhvervsorganisationer har længe efterlyst massive afgiftssænkninger, og forbundsformand for Dansk Metal, Claus Jensen, er enig i, at de høje danske energiafgifter koster mange arbejdspladser.

»Før vækstplanen i foråret 2013 lå de danske grønne afgifter 70 procent over det europæiske gennemsnit. Så er man altså mange point bagud fra start i den internationale konkurrence. Afgifter gør det ikke alene, men vi skal have alle de grønne afgifter ned på EU-niveau. Vi vurderer, at det vil være selvfinansierende,« siger han.Finansministeriet er langtfra enige i, at det vil være selvfinansierende at sænke energiafgifterne. Hvor skal pengene komme fra?

»De kan uden tvivl være i stand til at komme frem alle mulige andre ting i Finansministeriet, men vi tror altså, at der er rigtig stort potentiale i sænke de her afgifter,« siger Claus Jensen.

Fødevareforbundet NNF håber ligeledes på en lang række afgiftssænkninger som led i forårets vækstinitiativer.

»På nogle områder er afgifterne for høje, og på nogle områder er de for uigennemskuelige. En del af det hele handler om forenkling. Der er én afgift for en mandel med skal, en anden afgift uden skal og en tredje afgift, hvis den er hakket,« siger forbundsformand Ole Wehlast.

Han tilføjer, at de mange forskellige punktafgifter rammer eksporten fra danske fødevarevirksomheder og er en stor administrativ byrde.

»Jeg er enig i, at det kan være fornuftigt at se på energiafgifterne, men man bør også foretage en kritisk gennemgang af punktafgifterne,« siger Ole Wehlast.

Flere fagforbund fremhæver, at en industristrategi samtidig bør fokusere på en opgradering af erhvervsskolerne, bedre efteruddannelse og bedre afskrivningsmuligheder for virksomhederne. Afgiftsredskabet er blot et ud af flere vigtige redskaber, men det er et vigtigt redskab, der ikke kan ignoreres, mener Dansk Metal og NNF. I alt mener Dansk Metal, at forbundets samlede udspil vil kunne skabe 20-25.000 nye job i industrien.

I fagforeningen 3F er forbundsformand Per Christensen lidt mere forbeholden over for omfattende afgiftssænkninger. Han er dog enig i, at udvalgte lettelser skal på bordet i den kommende industristrategi, herunder en sænkning af den såkaldte PSO-afgift, der er en kraftigt stigende afgift på elregningen for energitunge virksomheder.

Per Christensen advarer imidlertid mod entydigt fokus på afgiftslettelser i den kommende industristrategi. Han savner dokumentation for beskæftigelseseffekten af en lang række skatte- og afgiftsnedsættelser, og han vil lægge fokus på en lang række andre initiativer, herunder øget eksportstøtte til mindre virksomheder.

Øget konkurrence om sukkerproduktion

Fagbevægelsens udmeldinger om afgiftssænkninger lægger fornyet pres på regeringen, og i Nordic Sugar satser Jesper Thomassen på en hjælpende hånd fra politikerne. Han kvitterer for forrige års vækstplan, der sænkede en række energiomkostninger, men han mener stadig, at især NOx-afgiften er en stor hæmsko, der kun rammer danske virksomheder.

Jesper Thomassen understreger, at NOx-afgiften kan blive endnu mere afgørende for de danske fabrikker, når EU i 2017 vil ophæve de nationale produktionskvoter for sukkerproduktion. Herefter vil virksomhederne selv kunne bestemme, hvor roerne skal forarbejdes og omdannes til sukker.

»Konkurrencen bliver hårdere, og produktionsomkostningerne vil til den tid blive endnu mere afgørende. Det betyder, at den danske sukkerproduktion i højere grad kan gå i begge retninger, og så er det klart, at NOx-afgiften vil betyde mere,« siger han.

Nordic Sugar, der tidligere hed De Danske Sukkerfabrikker, har omkring 550 ansatte i Danmark.