Færøsk komet sætter turbo på laksesalget

Børskometen Bakkafrost, der har nu en markedsværdi på næsten 14 mia. kr., kigger på opkøb uden for Færøerne, f.eks. i Norge, Skotland eller Island. Analytiker venter rekordresultater fra Bakkafrost i både 2016 og 2017.

Et af Bakkafrosts havbrug?i en færøsk fjord. PR-foto Fold sammen
Læs mere

Mandag 27. februar om formiddagen vil ledelsen for Bakkafrost på Hotel Continental i Stortingsgatan i Oslo lægge tallene på bordet for omsætning og indtjening, når den præsenterer årsresultatet for 2016. Selskabet havde i 2015 en omsætning på 2,9 mia. kr. og et driftsoverskud på én milliard kr. Igen rekord fra den færøske børskomet. Og laksefesten fortsætter ifølge en ekspert.

»Jeg venter i både 2016 og 2017 rekordresultater på indtjening og omsætning fra Bakkafrost,« siger Kolbjørn Giskeødegård, aktieanalytiker i Nordea Markets.

Det seneste år er selskabets markedsværdi vokset med et godt 30 pct. til 13,6 mia. kr. Markedsværdien er tidoblet, siden firmaet blev børsnoteret i Oslo i marts 2010. Det er noget, der imponerer aktieanalytikere. Blandt dem er Nordea Markets mand.

»Bakkefrost har haft en meget stærkere kursudvikling end langt de fleste norske lakseselskaber, da selskabet har en meget højere indtjening (målt pr. produceret kilo laks, red.), end andre aktører i industrien,« fortæller Kolbjørn Giskeødegård.

(Artiklen forsættes under grafikken.)

Med administrerende direktør Regin Jacobsen og bestyrelsesformand Rúni M. Hansen i spidsen drøfter man hos Bakkafrost mulighederne for at ekspandere gennem investeringer i laksefarme og forædlingsfabrikker andre steder i Nordatlanten.

Ifølge Berlingske Business’ oplysninger ser Bakkafrost opkøb i Norge, Skotland, Island eller på Shetlandsøerne som de mest oplagte områder for fremtidig vækst. Selskabet har nøje fulgt med i, hvordan norske investorer de seneste år har investeret betydelige summer i skotsk og islandsk lakseindustri som led i konsolidering af branchen.

»Vi har længe kigget på mulighederne uden for Færøerne og udelukker ikke opkøb i udlandet. Men så længe laksepriserne er så høje, finder vi det bedst at vente med at investere udenlands. I stedet investerer og udbygger vi på Færøerne,« siger Rúni M. Hansen.

Med 14 licenser på lakseopdræt kan selskabet imidlertid ikke udvide sin kapacitet. Bakkafrost har med sine 50 procent af alle licenser på Færøerne nået grænsen for, hvad et selskab ifølge færøsk lov må have. Firmaet står for 70 procent af ø-gruppens lakseproduktion.

Kolbjørn Giskeødegård fra Nordea Markets forstår godt, at selskabet klapper hesten og ikke investerer uden for Færøerne. Bakkafrost har brugt krudtet på bl.a. at opkøbe fabrikker og opdrætsvirksomheder for at stå stærkere i den internationale konkurrence.

Store investeringer

Bakkafrost har inden for de senere år investeret 1,5 mia. kr. i opkøb, skib og effektiviseringer. Med åbning og samling af al produktion på en ny stor fabrik ved hovedsædet i Glyvrar på Østerø til en halv mia. kr., der ventes at forbedre konkurrencen med udenlandske selskaber pga. af stordriftsfordele, regner selskabet i år med at øge produktionen til 56.000 ton laks mod en 2016-produktion på næsten 48.000 ton. I 2020 er det målet at nå 65.000 ton.

Men bestyrelsesformand Rúni M. Hansen lægger ikke skjul på at yderligere vækst vil kræve investeringer uden for Færøerne.

Indkøbere, forbrugere og restauratører i Europa, USA, Kina og Rusland er vilde med færøsk laks. Især i Rusland har Bakkafrost høstet toppriser i kølvandet på præsident Putins boykot af laks fra Norge og EU, dvs. Skotland.

»Priserne på laks er steget gennem 2016, markederne ser fortsat meget positive ud, og efterspørgslen er høj. Sammenligner vi med de priser, vore norske konkurrenter opnår, får vi i gennemsnit omkring syv kr. mere pr. kilo laks. Folk kan lide at spise færøske laks, specielt fra Bakkafrost,« siger Rúni M. Hansen.

Globalt blev der med Norge og Chile som de to største producentlande og Færøerne som det tiende største i 2016 produceret et mindre kvantum laks end året før, men efterspørgslen er vokset omtrent ti procent. Og når efterspørgslen er større end udbuddet, stiger priserne. Den trend ventes at fortsætte i år.