Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Mols-Linien sejler sin sidste tur på Aarhus-kalundborg-ruten torsdag aften, og herefter skal færgen overlades til FRS' nye datterselskab, Kattegatruten, som herefter skal sikre sig, at færgen er klar til sejlads.
Men den proces tager længere tid end først forventet, forklarer det tyske rederi.
”Vi får desværre først skibet den 16. september, så det er først der, vi kan begynde at sikre os, at skibet er i tilfredsstillende tilstand,” siger FRS-talskvinden Birte Dettmers til Berlingske og tilføjer:
”Mols-Linien fjerner en del udstyr og computere, der er deres, og det skal vi erstatte. Derudover skal vi gennemgå skibet for at sikre os, at det lever op til sikkerhedskravene. Det tager tid.”
Hun kalder risikoen for, at FRS og Kattegatruten ikke formår at få skibet klar til første afgang mandag 19. september, ”minimal”. Men hun vil dog ikke udelukke, at opstarten kan blive yderligere forsinket.
Det tyske rederi er desuden endnu ikke helt klar med sin hjemmeside endnu. På Kattegat-ruten.dk kan man se sejlplanen, men endnu ikke få overblik over priser - og man kan heller ikke reservere plads. Birte Dettmers opfordrer personer, der gerne vil reservere pladser til at kontakte rederiet på mail eller telefonisk.
Hun venter at rederiet senere tirsdag kan offentliggøre taksterne. Hun lover dog, at de vil komme til at ligge mere eller mindre på linje med Mols-Liniens.