Fænomenet Kasi-Jesper: Fra Vectra på Vestegnen til McLaren på Mallorca

For ti år siden opsøgte en ukendt Jesper Nielsen Pandoras salgschef. Han forførte Pandora-bossen med sine talegaver, skyhøje ambitioner og et simpelt trick. Kort efter rullede store millionbeløb ind på kontoen, og fænomenet Kasi-Jesper tonede frem.

Jesper Kasi Nielsen, erhvervsmand. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

Føljeton

Det var Jesper Nielsens mor, som fandt på firmanavnet Kasi.

»K« stod for konsulent, »a« stod for armbånd, »s« for smykker og »i« for international.

Moderen, Dorthe Nielsen, forklarede det i telefonen til sønnen Jesper Laustrup Nielsen. Han var salgskonsulent i det nye familiefirma og befandt sig i Tyskland, hvor han godkendte navnet.

Her forsøgte han at overbevise de tyske juvelerer om, at de skulle investere i hans italienske stålarmbånd. Han havde selv pakket smykkerne ind i en stofrulle, som han trillede ud på juvelerens disk, hver gang han fik chancen.

En groggy Jesper Nielsen var efter en dramatisk konkurs og oparbejdelsen af en stor skattegæld blevet introduceret til smykkebranchen af en barndomsven. Vestegnsdrengen havde aldrig interesseret sig for smykker, men blev alligevel betaget af de høje avancer, man kunne lægge på selv billige smykker i uægte materialer. Det tyske marked var det største i mulig køreafstand fra Vestegnen. Og med et sælgergen ud over det sædvanlige kunne det formentlig lykkes Jesper Nielsen at score kassen og få skattegælden bragt af vejen, når han kørte fra guldsmed til guldsmed i faderens røde Opel Vectra.

Hans mor, Dorthe Nielsen, og far, Jan Laustrup Nielsen, stillede friværdien i deres hus som garanti for et banklån på en halv mio. kroner, mens storesøsteren, Annette Laustrup Nielsen, skød sin opsparing i virksomheden. Sådan blev Kasi ApS stiftet i 2003, da lillebroren Jesper en forårsdag overbeviste familien.

Selv havde han ikke en krone på lommen. Til gengæld var familiens yngste begavet med rigelige mængder gåpåmod, en sjælden evne til at begejstre og overbevise omverdenen og en overvældende idérigdom.

Fandt billigt armbåndskoncept

En af Jesper Nielsens første succesfulde ideer var at efterligne et storsælgende armbåndskoncept på det tyske marked. Stålarmbåndene kom fra Firenze i Italien og blev kaldt Nomination. Produkterne havde ramt de tyske kvinder som en trolddom, og kvinderne betalte så høje priser for armbåndene, at der var solide fortjenester til både forhandler, grossist og producent.

Men ikke alle guldsmedeforretninger var fine nok til at få lov til at forhandle de italienske armbånd. Jesper Nielsen øjnede derfor muligheden for at gøre en god forretning. Han opdagede et billigt armbåndskoncept, der så næsten ligeså flot ud som Nomination og fandt samtidig frem til, at »vero« betyder »ægte« på italiensk. Han navngav herefter sit nye smykkekoncept »Vero Firenze« og begav sig på en hæsblæsende salgsturné på de tyske landeveje.

Her gav han forhandlerne besked om, at det altså var ham, som havde de ægte armbånd fra Italien. Det var godt nok for mange forhandlere, og først længe efter at reklamemateriale og displays var blevet udarbejdet, blev Nielsen belært, at det grammatisk havde været mere korrekt at kalde det »Firenze Vero« og ikke omvendt. Men hvad gjorde det? De fleste tyske forhandlere kunne ikke italiensk, og armbåndene solgte såmænd storartet.

Familiens første smykkesucces i Kasi-firmaet var hjemme. Jesper Nielsen fik i samme ombæring skabt sig et netværk af provisionslønnede tyske sælgere, der som landevejens lykkeriddere var klar til at tage chancen.

Da virksomheden havde eksisteret i et år, tog Jesper Nielsen til smykkemesse i Bella Center på Amager. Her kredsede Nielsen om et armbåndskoncept fra Pandora, som han allerede havde hørt særdeles godt om i Danmark. Han besøgte standen med Pandora-armbåndet flere gange, og til sidst faldt han i snak med salgschefen Kenneth Ramstrup.

De to snakkede godt sammen – hjulpet godt på vej af, at de begge var vokset op på den københavnske vestegn og desuden holdt med den samme fodboldklub, Brøndby IF.

Da Jesper Nielsen spurgte, om han ikke skulle have eneretten til at sælge Pandoras armbånd i Tyskland, var Ramstrup først skeptisk. Men da Nielsen blev ved med at argumentere for, hvordan han med sit voksende netværk af sælgere og tyske forhandlere kunne erobre det tyske marked for Pandora, indvilgede Kenneth Ramstrup til sidst i, at de kunne tage til Tyskland på en prøvetur. Her kunne Ramstrup få lov til at konstatere ved selvsyn, hvor godt et samarbejde Nielsen havde med de tyske juvelerer.

Allerede ved første stop hos en guldsmed i Hannover var der stor interesse for Pandoras smykkeæske. Butiksindehaveren tog glæde­strålende imod Jesper Nielsen, og efter en lang snak om Champions League-fodbold og lidt om Pandoras armbånd købte guldsmeden æsken med Pandoras siden berømmede armbånd.

Den næste forhandler tog også godt imod de to danskere og købte en æske, og det mønster gentog sig den følgende dag. Inden Ramstrup skulle nordpå mod Danmark, var der afsat Pandora-smykker til ti forhandlere ud af ti mulige. Ramstrup var imponeret over Jesper Nielsens tætte kontakt til de tyske forhandlere, og de to blev enige om, at de skulle fortsætte samarbejdet.

Først mange år senere fik Kenneth Ramstrup at vide, at Jesper Nielsen havde gjort sit forarbejde grundigt og havde varmet op under forhandlerne forud for kundebesøgene. Forhandlerne var alle blevet kontaktet dage i forvejen, hvor Jesper Nielsen havde forklaret dem, at de ganske usædvanligt kvit og frit kunne levere varerne tilbage, hvis de ikke ønskede dem. De forhandlere, der herefter indvilgede i at prøve Pandoras produkter, kom med på Jesper Nielsens nøje tilrettelagte tur med Kenneth Ramstrup.

Og sådan gik det til, at firmaet Kasi indgik en aftale med Pandora, som kom til at give et trecifret millionbeløb på bundlinjen.

Familiens yngste havde kløgtigt og med en vis portion frækhed overbevist Pandora-bossen om, at han var gjort af et særligt stof og var et af de mennesker, som med få midler kan skabe forbløffende resultater.

Sådan havde man nu i Glostrup længe set på lillebroren fra familien Nielsen.

Dygtig til at regne den ud

Han voksede op i et trygt arbejderhjem uden de store økonomiske midler på Dalvangsvej i Glostrup. Faderen, Jan Laustrup, Nielsen var elektriker og bilvaskemaskineoperatør, mens moderen, Dorthe Nielsen, var hjemmegående i en stor del af årene. Jesper spillede håndbold i klubben, hvor faderen var træner, og sønnen var ikke langt fra at kunne have fået en karriere som professionel håndboldspiller, fremgår det af bogen »Kasi« af Jens Jam Rasmussen. Den beskriver ham som en kvik, ung fyr, der ikke bare var almindelig godt begavet, men også dygtig til at regne den ud. Eksempelvis valgte han som storesøsteren den sproglige linje på Schnee-kloths Gymnasium, fordi han der kunne opnå fordelen af at skrive direkte af fra hendes lektier. Oveni købet kunne han på netop den sproglige linje møde flest mulige piger.

Jesper Nielsen har aldrig lagt skjul på, at han har en glødende interesse for sport, hurtige biler og kvinder, og han har da også fået fem børn, en bilpark, der er endnu større, og tilmed investeret i mindst en håndfuld sportsklubber.

Men inden det kom så vidt, blev der lagt tydeligt mærke til Jesper Laustrup Nielsen i lokalområdet på Vestegnen.

»Jesper havde store armbevægelser,« fortæller Emeka Andersen, tidligere fodboldmålmand i Brøndby IF, håndboldspiller og senere ansat af Jesper Nielsen i flere omgange.

Han lærte Jesper Nielsen at kende i ungdomsårene på håndboldbanen. Jesper Nielsen var allerede dengang anderledes end de andre drenge og unge mænd, som spillede håndbold i Glostrup.

»Han kørte rundt i en Mercedes, som han lånte ud til os med et skuldertræk, og når vi var i byen, købte han hele flasker sprut og sørgede for, at alle havde det godt,« siger Emeka Andersen.

Efter at være flyttet til Kolding i 1990, som Jesper Nielsen tog til for at spille håndbold og studere HA, kom han få måneder senere retur til Vestegnen. De mange timer med snuden i bøgerne var ikke noget for ham. I stedet blev han souschef på en tankstation. Snart efter blev han Danmarks yngste tankstationsforpagter, og det var der god økonomi i. I hvert fald til at begynde med. Ifølge Nielsens egen beretning kørte han BMW, Porsche og Mercedes til og fra tankstationerne, og han købte et hus i anden række ned til vandet i Maglebæk Søpark ved Brøndby Strand. Det var i 1995, og han var blot 26 år gammel.

Han fik efterhånden flere tankstationer under sin kommando – i alt tre. Her arbejde han dag og nat, og udfordringer var der nok af, så familien blev inddraget i at passe tankstationerne.

Eventyret stoppede brat

Tankstationseventyret sluttede med et brag for Jesper Nielsen, da Skat og Q8 afslørede, at der ikke var styr på regnskaberne. Han havde leaset nogle bilvaskeanlæg, men afskrevet dem som om, de var købt og betalt. En beklagelig fejl, mente Jesper Nielsen om handlingen, som myndighederne karakteriserede som skattesnyd.

Nielsen gik personligt konkurs, og han måtte de følgende år afdrage på en skattegæld i millionklassen. Det lykkedes ham at få job i Fakta som regionschef, hvor han blev i fire år og var ganske vellidt. Men skattegælden og de obligatoriske afdrag betød, at han blot fik udbetalt månedligt, hvad der svarede til en bistandsklient. Derfor var det en mand, som var sulten efter succes, der i 2004 kørte de første kasser med Pandora-smykker til Tyskland i sin fars røde Opel Vectra.

»Der Sektführer«

I Tyskland byggede Jesper Nielsen sig selv op på ny. Han blev hurtigt chef for et omfattende korps af sælgere. De kaldte ham i spøg »Der Sektführer«, fordi han kunne få dem til at løbe og springe for sig, efter han havde holdt de mest indpiskende taler i familiefirmaet Kasi.

Fra 2004 fik han og sælgerne mangedoblet omsætningen fra 18 mio. kroner til omtrent en mia. kroner i 2010, og Pandora-smykkerne udgjorde over 90 procent af omsætningen.

Allerede da de første millioner havnede på bundlinjen, skiftede Jesper Nielsen Vectra­en ud med et bredt udvalg af sportsvogne. Han flyttede til en villa i Waldorf ved Mannheim i det sydvestlige hjørne af Tyskland, og når han åbnede carporten, dukkede der en sort 600 hestekræfters McLaren SLR-racer frem. Det var ikke det eneste muskelbundt af en bil, han havde. På Mallorca stod en Bugatti og en Lamborghini, og et tredje sted havde han en Aston Martin.

Festede igennem på Mallorca

Jesper Nielsen fløj på det tidspunkt mellem sine huse, sportsinvesteringer og forretninger i Danmark, Tyskland og på Mallorca i Cessna-privatfly. Han havde ejerandele i to håndboldklubber og et stort sponsorat i en fodboldklub, som han plejede med ildhu. Sideløbende festede han igennem i sit nyindkøbte luksusdomicil på Mallorca med venner, forretningsforbindelser og ansatte, hvor Jesper Nielsen selv fyrede op under festerne som DJ på samme måde, som han havde gjort det 20 år forinden, da han var indehaver af et mobildiskotek på Vestegnen.

Jesper Nielsen stod ikke tilbage for de muligheder, som den pludselige rigmandstilværelse gav ham. Men han knoklede samtidig indædt for sine resultater i Kasi. Luksus­ejendommen og bilerne på Mallorca blev ifølge Nielsen brugt som motivationsfaktor og præmiering, da ansatte kunne opnå gratis ophold og adgang til bilerne, hvis de præsterede godt i hans virksomhed.

Pompøse smykkepræsentationer

Jesper Nielsen var på toppen, og hans præsentationer af de nyeste Pandora-smykker over for forhandlerne i Tyskland blev mere pompøse, sprudlende og overbevisende med årene.

Korpset af provisionslønnede sælgere stod for den daglige kontakt til forhandlerne. Men når der skulle sælges en stor, ny kollektion ind, tog chefen selv på »road show« i hele Tyskland. Et show, der kunne gentage sig i op til 39 dage i træk. Han inviterede forhandlere til middag og fest på femstjernede hoteller. Her var det Jesper Nielsen, som midt på aftenen greb fat i mikrofonen og leverede salgstaler med glimt i øjet, jokes, improvisationer og et par indøvede replikker, som, han vidste, altid virkede. Den joviale forretningsmand fra Danmark skilte sig ud fra mængden af velfriserede og høflige sælgere i den tyske smykkebranche.

»Der gemütliche Däne,« sagde juvelererne om ham. De var blevet ramt af det, som Jesper Nielsen selv begyndte at kalde »Kasi-karmaen«. Da familien på et tidspunkt manglede et Kasi-logo, gik de til et reklamebureau. Da det havde hørt om firmaets værdier, valgte det at inkorporere et hjerte i firmalogoet. For familien Nielsen smeltede følelser og forretning sammen i de år.

»Jeg har succes i blodet«

Ordrebøgerne på Pandora-smykker voksede sæson for sæson, og Kasi-Jesper blev en af Pandoras vigtigste distributører på verdensplan. Han osede af risikovillighed, rigdom og rastløshed, når han medvirkede i TV-programmer og avisartikler om sine sportsinvesteringer, forretningssucces og indkøb af dyre ejendomme på Mallorca.

»Jeg har succes i blodet,« sagde han i december 2009 i Berlingske Business Magasin. På det tidspunkt var han godt på vej til at blive en af de mest citerede erhvervsfolk i Danmark. I 2012 overgik han topcheferne Jørgen Buhl fra Carlsberg, Lars Rebien fra Novo Nordisk og Nils Smedegaard fra Mærsk i medieomtale. Kasi-karmaen spredte sig over Danmark, og snart kendte de fleste ansigtet på forretningsmanden fra Glostrup.

Men Jesper Nielsen havde været mindst ligeså dygtig til at bruge sine penge, som han var til at tjene dem, og snart var den fremadstormende forretningsmand kommet i store problemer med at betale sine regninger.

Læs mere om Kasi-Jesper de kommende dage