Facebook vil på børsen 17. maj - satser på 100 milliarder dollar

Den store børsnotering af Facebook vil angiveligt ske på Kristi Himmelfartsdag. Forventningen er en aktieværdi på omkring 600 milliarder kroner.

Underskrifterne fra de 200 første facebook-ansatte, ophængt i deres hovedkontor i Californien. Fold sammen
Læs mere
Foto: JOHN G. MABANGLO
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Med 800 millioner brugere og kontrol over en stadig større del af aktiviteterne på internettet er Facebook blevet en magtfaktor i det digitale univers.

Derfor bliver den kommende børsnotering fulgt tæt verden over, og nu er datoen for den store dag lyder ifølge Techcrunch: 17. maj vil Facebook gå på børsen, altså på Kristi Himmelfartsdag i Danmark, hvor bankerne har lukket. Det skriver Version2.

Ingen kan i sagens natur vide præcist, hvor meget de 2,51 milliarder aktier vil blive værd, når alle kan købe dem fra 17. maj, men den generelle forventning er, at den samlede værdi af Facebook vil ende på omkring 100 milliarder dollar, altså 570 milliarder kroner. Det vil i givet fald betyde, at hver enkelt Facebook-bruger repræsenterer en værdi på cirka 750 kroner.

Den forventede værdi svarer til halvdelen af Google, som er over 200 milliarder dollars værd på børsen, mens Microsoft står til 260 milliarder dollar, og Apple lige nu er helt oppe omkring 600 milliarder dollars, som verdens mest værdifulde selskab.

Mark Zuckerberg, den 27-årige stifter og direktør for Facebook, ejer 27 procent af sit firma, hvilket vil gøre ham 153 milliarder kroner værd, hvis Facebook-aktien henter 570 milliarder kroner ind som forventet.

Til sammenligning blev Mærsk McKinney Møllers samlede formue gjort op til 84 milliarder kroner ved hans død.