Man må antage, at den gennemsnitlige hvilepuls på Facebooks direktionsgang har været en anelse højere end normalt de seneste dage.

I dag skulle EUs generaladvokat nemlig afgive sin vurdering af en efterhånden årelang sag, som truede med at trække tæppet væk under Facebook og hele virksomhedens forretningsmodel.

Forenklet handler sagen om den 32-årige østrigske aktivist, Max Schrems’ kamp mod at få sine egne og millioner af andre Facebook-brugeres data overført til Facebooks servere i USA. Han mener nemlig ikke, at dataene bliver opbevaret forsvarligt i landet.

I dag vurderede EUs generaladvokat, Henrik Saugmandsgaard Øe, ikke desto mindre, at Facebooks nuværende praksis er lovlig. Det er ikke en endelig dom, men generaladvokatens vurdering bliver fulgt i fire ud af fem endelige EU-domme.

Konkret vurderede Henrik Saugmandsgaard Øe, at standardkontrakterne, som Facebook bruger til at sende personlig data til behandling uden for EU, er lovlige.

Dermed kan Facebooks direktør Mark Zuckerberg lige foreløbig ånde lettet op på vegne af hele sit europæiske marked.

Otte års krig

Den konkrete sag har verseret siden begyndelsen af 2018, men Max Schrems har siden 2011 kæmpet flere kampe mod Facebook, hvoraf han har vundet flere af dem. Men nu ser hans sejrstogt altså ud til at være forbi.

Kernen af konflikten ligger i, at EU siden en dom i 2015 ikke har betragtet USA som et sikkert land at opbevare data i. Det grunder blandt andet i whistlebloweren, Edward Snowdens afsløringer af den amerikanske efterretningstjenestes omfattende overvågning af verdens borgere via blandt andet sociale medier.

I kølvandet på den dom og svære forhandlinger indgik EU og USA i begyndelsen af 2018 en ny aftale ved navn »Privacy Shield« (Privatlivsskjold), som løste det problem. Nærmest i samme øjeblik, som aftalen blev offentliggjort, høstede den dog kritik fra det europæiske datatilsyn – og østrigske Max Schrems lagde sag an ved den irske domstol. Facebook har nemlig europæisk hovedsæde i Irland.

I Irland vurderede man, at sagen var tilpas stor til, at den skulle behandles ved EU-domstolen. Facebook protesterede, men blev afvist.

Potentiel bombe

Mens sagen umiddelbart er målrettet Facebook, så er den også den første retslige vurdering af Privatlivsskjold-aftalen, som handler om meget mere end bare Facebooks behandling af data.

Flere hundrede tusinde virksomheder bruger nemlig aftalen til at sende data rundt i verden, og dermed ville utallige virksomheder lige fra tech-giganter til en fortovsrestaurant med en amerikansk e-mailservice altså komme i klemme, hvis EU-domstolen underkender Privatlivsskjold-aftalen.

»Hele dataoverførselssystemet vil blive ramt, og det kan ramme den globale økonomi,« har Tanguy van Overstraeten, som er global chef for databeskyttelse i advokatfirmaet Linklaters, sagt til nyhedsbureauet Reuters.

Sagen har været dækket tæt i medierne, men hvorfor har den egentligt været så farlig for lige præcis Facebook?

Facebook lever af sine brugeres data, som virksomheden blandt andet bruger til at hjælpe annoncører til at målrette annoncer til relevante brugere med. Alt den data bliver indsamlet og sendt til USA, hvor den bliver behandlet.

Og hvis man fratager Facebook muligheden for at sende 286 millioner europæiske Facebook-brugeres data over Atlanterhavet, så ser det svært ud for virksomhedens forretningsmodel.

Hvis Privatlivsskjold-aftalen var blevet underkendt, kunne det betyde, at Facebook skulle indhente individuelt samtykke fra alle de europæiske brugere, hvilket ville være en næsten uoverskueligt stor opgave – selv for en teknologivirksomhed af Facebooks kaliber.

Den endelige EU-dom forventes at komme inden for de næste måneder, men chancen for at Max Schrems sejrer, ser efterhånden ret lille ud.

Max Schrems har desuden klaget over en lang række andre firmaer, heriblandt Amazon, Apple Music, Netflix, Spotify og YouTube.