Facebook-stifter giver sine penge væk

Den unge Facebook-stifter vil forære størstedelen af sin enorme formue til velgørenhed.

Foto: ROBERT GALBRAITH
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tidligere i år lovede Microsoft-milliardæren Bill Gates og den superrige investeringskonge Warren Buffett at forære de fleste af deres penge til velgørenhed. De to har samtidig bedt resten af USA's rige om at gøre det samme. Nu har yderligere 16 dollar-milliardærer tilsluttet sig den såkaldte Giving Pledge og forpligtet sig til at donere mindst halvdelen af formuen til velgørende formål efter deres død.

En af dem er den 26-årige Facebook-stifter Mark Zuckerberg, der menes at råde over en personlig formue på omkring 40 milliarder kroner. Det ventes at Facebook snart bliver børsnoteret og det kan øge hans formue endnu mere.






I september lovede Zuckerberg at forære mere end en halv milliard kroner til offentlige skoler i Newark. Dét løfte kom samtidig med premieren på filmen The Social Network, der tegner et lidet flatterende billede af Facebook-stifteren.

Blandt de andre der nu har underskrevet Giving Pledge er AOL-medstifteren Steve Case og investoren Carl Icahn.

I den første gruppe der tilsluttede sig Giving Pledge tidligere i år er filmsskaberen George Lucas, CNN-milliardær Ted Turner, New York-borgmester Michael Bloomberg og Oracle-stifteren Larry Ellison.

På listen er også Pierre Omidyar, der har tjent sin formue på eBay, og Jeff Skoll, som var den første ansatte hos eBay. Den kendte venture kapitalist John Doerr, der har investeret tidligt i firmaer som Netscape, Google og Amazon, er også med.

Se også: USAs rigeste personer

Men der er også ”gamle” penge fra kendte navne som Barron Hilton og David Rockefeller. Formuer, som er gået i arv over generationer. Men som altså nu skal foræres til velgørenhed.