Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det rapporterer Bloomberg News med henvisning til afdelingens chef Sasja Beslik. Han skriver på Twitter, at Nordens største bank ikke længere vil lade sin afdeling for bæredygtige investeringer købe aktier i Facebook. Foreløbigt er investeringerne i aktien sat i karantæne.
Beslutningen er blandt andet truffet på baggrund af en overhængende trussel om yderligere regulering af Facebooks platforme.
Sagen om misbrug af Facebook-data har sendt aktien ned med over 9 pct. i denne uge, hvor Facebook har været i et reelt stormvejr.
Såvel amerikanske som europæiske politikere har krævet en forklaring på, hvordan konsulentfirmaet Cambridge Analytica har fået adgang til brugernes data, og hvorfor Facebook undlod at informere om det.
Der tales nu om parlamentariske undersøgelser af Facebook i både Storbritannien og USA. I London er Facebook-boss Mark Zuckerberg allerede blevet bedt om at svare på spørgsmål.
Facebook afviser, at firmaet har gjort noget ulovligt eller ikke har beskyttet brugerdata tilstrækkeligt.