Facebook sagsøgt for at snyde sig uden om Apple-spærring

Flere brugere har lagt sag an mod det børsnoterede, sociale medie for at omgå Apple-tiltag, der skulle beskytte dem mod overvågning.

Brugere af både Facebook- og Instagram-appen på en iPhone er blevet overvåget, selvom Apple har indført strenge krav, der skal beskytte brugerne mod netop det gennem de apps, som er installeret på telefonen. Arum Sankar/AFP/Ritzau Scanpix

Facebook er blevet sagsøgt for at snyde sig forbi Apples spærringer mod, at iPhone- og iPad-ejere kan blive overvåget af de apps, som de bruger.

To Facebook-brugere har onsdag i denne uge lagt sag an mod verdens største, sociale medie, den børsnoterede Meta-koncern, ved en domstol i San Francisco på den amerikanske vestkyst, skriver det amerikanske nyhedsbureau Bloomberg.