Facebook-konkurrent gået i luften i nat

I nat, dansk tid, frigav programmørerne bag anti-Facebook-nettet Diaspora endelig den tidlige udgave af softwaren. Det forventes klar til oktober.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det, der kan blive det næste store hit efter Facebook, blev i nat sluppet løs for offentligheden. Foreløbig går der endnu en måned før nettet er oppe at køre - men allerede fra i dag begyndte de første anmeldelser af det længe ventede net at florere blandt special-medier på nettet.

Og her er anmelderne i første omgang positive, omend de samtidig påpeger, at der er et pænt stykke vej endnu, før Diaspora slår Facebook på anvendeligheden.

Læs også: Krigen om dine venner begynder nu

Diaspora er blevet kendt som anti-facebook-nettet, fordi det i sin grundstruktur er skabt nærmest stik modsat Facebook. Mens Facebook er en amerikansk virksomhed, der gerne vil tjene så mange penge som muligt på de data, brugerne lægger ind, er Diaspora et edderkoppespind af små knudepunkter, hvor kun brugerne selv ejer informationerne. Tilmed driver brugerne selv hver deres lille hjørne af det sociale net.

Samtidig har Diaspora sat sig for at bygge bro mellem flere af de mest populære sociale tjenester på nettet. Det er endnu usikkert om den førte version får integration til Facebook, men tanken er, at Diaspora skal kunne arbejde uhindret sammen med eksisterende Facebook-profiler, sådan så brugerne ikke behøver starte forfra, bare fordi de går over til Diaspora.

Læs også: Google udfordrer Facebook

Tjenesten fik især opmærksomhed i begyndelsen, da de fire studerende besluttede sig for at søge donationer til at eksperimentere med at føre ideen om Diaspora ud i livet. Helt uden kampagner eller reklame lykkedes det at samle over en million kroner ind - mere end rigeligt til at påbegynde arbejdet.

Facebook-CEO Mark Zuckerberg har sågar doneret.

Den tidlige udgave af Diaspora-nettet er dog primært henvendt til softwareudviklere. Softwaren er såkaldt open source, ensbetydende med, at softwareudviklere over hele verden opfordres til at hente koden og gøre den bedre. Først til oktober slippes nettet løs til de almindelige brugere i en tidlig version.

Læs også: Facebook-konkurrent har vind i sejlene

I første omgang ligner den tidlige software til Diaspora faktisk Facebook en del. Men ifølge Diasporas egen blog, har udviklingsarbejdet frem til nu mest handlet om at få nettet til at virke, selv om ingen centrale instanser styrer det, som tilfældet er med Facebook. Det ser dog ud til at virke ubesværet.

Måske ikke helt tilfældigt sørgede Google i går for at bekræfte, at også de arbejder på en social tjeneste, der dog er lidt mere vag i formuleringen end Diaspora. Google angiver således at ville tilføre deres eksisternede tjenester et social lag - men det fremgår ikke klart, hvad der menes med det.