Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Flyselskabets computersystemer kunne slet ikke tackle kundernes storm mod sit website, og det resulterede i stribevis af fejlbookninger med sure kunder til følge, skriver netavisen latimes.com.
Ideen lød ellers god nok på papiret. Southwest Airlines meddelte på dets informationskanaler, at det ville fejre Facebook-ven nummer tre million ved at sende hobevis af billige billetter i omløb. Interessen var dog så stor, at computerprogrammerne fejlede i stor stil.
Det betød blandt andet, at mens nogle kunder ikke kunne komme ind til de billige billetter, så endte andre med at have købt for mange.
Nogle kunder reagerede med højlydte protester - specielt over ventetiden på at få løst problemerne. En kunde skrev efterfølgende på Southwest Airlines Facebook-væg, at hun lige nu hang i telefonrøret, mens hun ventede på at få refunderet udgifterne til seks overskydende billetter til en værdi af 1.900 dollar (11.400 kroner). En anden kunde skrev samme sted:
"I har udslettet min bankkonto," og tilføjede: "Regner I også med at betale mine regninger? Eller fylde benzin på min bil, mens jeg venter?"
Ifølge latimes.com tog de fleste kunder dog computerkaoset med stoisk ro og udtrykte forståelse for, at det tager tid at rydde op efter den slags computerkludder.