Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Selv Mark Zuckerberg har taget afstand til kommentarerne, skriver Financial Times.
Facebook-investoren har under Twitter-handlet @Pmarca måttet undskylde for en række tweets, hvori han blandt andet kaldte Indiens regerings beslutter for selvmorderiske og hentydede til landets fortid som koloni.
»Anti-kolonialisme har været økonomisk katastrofalt for det indiske folk i årtier. Hvorfor stoppe nu?« spurgte han retorisk. Det skulle han nok ikke have gjort.
I den efterfølgende shitstorm ville ikke engang Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, komme Marc Andreessen til undsætning. Han kaldte kommentarerne for dybt foruroligende, og opfordrede til forståelse for landets historie.
»Facebook står for at hjælpe folk og give dem en stemme til at skabe deres egen fremtid. Men for at skabe fremtiden er vi nødt til at forstå fortiden,« skrev Mark Zuckerberg.
Marc Andreessens oprindelige udbrud kom, efter at de indiske myndigheder har afvist et af Facebooks forslag, der ville introducere differentierede priser for web-trafik alt afhængig af, hvilket indhold der blev hentet ned fra nettet. Kritikere mente, at Facebook og andre firmaer, eksempelvis BBC, ville komme til at fungere som gatekeepere for millioner af mennesker, der kom online for første gang.