Fabrikslukning på vej i Sønderborg

Elektronikproducenten BB Electronics overvejer at lukke en fabrik i Sønderborg, hvilket vil koste 140 medarbejdere jobbet.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Elektronikproducenten BB Electronics har indledt forhandlinger med medarbejderne med henblik på at undersøge muligheden for at lukke virksomhedens fabrik i Sønderborg. En lukning vil i givet fald berøre cirka 140 medarbejdere.

Lukningen er på vej som følge af bestræbelser på at effektivisere produktionen i Danmark samtidig med, at aktiviteterne på fabrikken i Suzhou, Kina, er øget.

- Vi er blevet dygtigere og mere effektive. Det betyder, at færre her i Danmark kan producere det samme. Det efterlader os med en overkapacitet, siger Knud Andersen, adm. direktør for BB Electronics.

En lukning vil betyde, at medarbejderne står uden job fra begyndelsen af andet kvartal 2008.

/ritzau/