Få venture-virksomheder vokser sig store

En undersøgelse af 15 års danske venture-investeringer viser, at de venturefinansierede virksomheder er begyndt at vokse hurtigere. Der også flere, der overlever, men efter 15 år mangler det store gennembrud stadig.

Klaus Holse står som administrerende direktør i SimCorp i spidsen for et af de få venturefinansierede selskaber, der har vokset sig store. Fold sammen
Læs mere

De danske venturefinansierede virksom­heder er begyndt at vokse hurtigere. To tredjedele af dem overlever de første svære år, men de bliver stadig ikke rigtig store. Og investorerne har endnu til gode at tjene penge på dem.

Det kan man læse ud af en ny omfattende analyse af de ventureinvesteringer, som er foretaget i Danmark fra 1999 og frem 2010.

Analysen er lavet af Vækstfonden, der på statens vegne investerer i iværksætter-virksomheder. Den viser, at der siden 1999 er investeret venturepenge i 819 danske virksomheder. 385 har overlevet og skabt 11.000 job og en omsætning på 20 mia. kr. – svarende til en procent af det danske brutto­nationalprodukt. Eksportandelen udgør 60 procent. Det indikerer, at forretnings­modellerne er globalt holdbare og kan udbredes let til andre lande.

Vækstfonden har fulgt virksomhederne via deres CVR-numre. Der kan dog være virksomheder, som er opkøbt af udenlandske selskaber og ikke kan spores. Derfor kan overlevelsesraten godt være lidt højere end Vækstfonden har fundet frem til.

Mere moden branche

»Samlet tegner analysen et billede af en venture­branche, der er blevet modnet og professionaliseret over årene«, siger Vækstfondens adm. direktør, Chr. Motzfeldt, i en kommentar.

Hvor man i begyndelsen af den målte 11 års-periode havde en tendens til at investere i lidt større virksomheder, er den typiske venturefinansierede virksomhed i dag mindre. Den gennemsnitlige omsætning ligger på 3,4 mio. kr. og virksomheden har tre ansatte.

Hovedparten af investeringerne er foretaget inden for IT og biotech/life-science. På det sidste område går der ofte op til ti år, før en virksomhed får sit gennembrud, hvis den får det.

Undersøgelsen viser også, at overlevelsesraten har været stigende gennem nullerne. Det indikerer, at investorerne er blevet bedre til at udvælge og udvikle virksomhederne.

Få highflyers

Det er dog kun hver tiende virksomhed, der præsterer årlige vækstrater på 50 pct. eller mere og dermed har potentiale til at blive »highflyers«.

Problemet set med samfundsøjne er, at ingen af de venturefinansierede selskaber er blevet rigtig store og har skabt mange jobs. Der mangler ikon-virksomheder, som med deres eksempel kan tiltrække kapital til branchen.

Vækstfondens direktør Christian Motzfeldt peger på Simcorp, der laver finansielt software, og Zealand Pharma, som nogle af de mest succesfulde oprindeligt venture-finansierede virksomheder. (se boks)

Virksomhedernes værdi er dog stigende, men samlet set er der endnu ikke opnået et positivt afkast til investorerne.

Af samme grund er venturebranchen i krise mange steder i Europa – bl.a i Tyskland, hvor staten ikke længe holder hånden under branchen med investeringer, som det er sket herhjemme.

Gregers Kronborg, partner i ventureselskabet Northzone og formand for ventureselskabernes forening, ser flere positive tendenser i undersøgelsen.

»Venturevirksomhederne vokser hurtigere, og der investeres mindre pr. virksomhed. Hvor vi førhen investerede tungt i hardware og software, investerer vi nu mere i internetbaserede forretningsmodeller, og det er knapt så dyrt«.

Den anden store udfordring er ifølge Gregers Kronborg, at mange af de IT- og internet-relaterede venture-finansierede virksomheder købes op af amerikanske koncerner.

»Vi savner store europæiske spillere inden for IT, der kan købe op ligesom Google og Microsoft gør«.

Han beklager i den forbindelse, at Nokia ikke klarede omstillingen til det mobile internet.

Gregers Kronborg pointerer, at den europæiske venturebranche kun er 15 år gammel. I USA har den 40 år på bagen.

De store amerikanske virksomheder inden for IT og internet, som vi kender i dag, er i høj grad skabt i det amerikanske venturebranches tidlige fase.

»Derfor kan man endnu ikke ringe med dødsklokkerne over den europæiske venture­branche,« mener Gregers Kronborg.