Få styr på din backup

Hver femte lille virksomheder tager aldrig eller kun en gang årligt backup af forretningsdata, viser ny analyse. Læs hvordan du får styr på din backup.

Læs mere
Fold sammen

Hvem skal tage backup?

Det kræver disciplin at få taget backup af virksomhedens data løbende – og den har det med at smutte lige præcis den dag, hvor det går galt, og it-systemerne brager sammen.

- Når det at tage backup ikke lige er en del af vedkommendes spidskompetencer, så er det ofte sådan en opgave, som bliver skubbet med ideen om, at det klarer man lige i morgen – eller i weekenden hvor der er mere tid. Det kræver disciplin selv at foretage backup dagligt, lyder det fra produktchef hos it-virksomheden EMC, Niels Astor, som peger på, at mange først for alvor får øjnene op for vigtigheden, når det så går galt.

Hos ITEK/DI peger it-sikkerheds-konsulent Henning Mortensen på, at enhver lille virksomhed netop derfor skal sætte navn på, hvem der har ansvaret for at tage backup – og hvem der har det, når vedkommende er syg, netop fordi ulykken har det med at være ude netop den dag, hvor ingen har tænk på at tage backup.