F1-lån trækker sorte skyer over banker

Store kreditinstitutter som Danske Bank og Nykredit har fået nedjusteret deres vurdering af ratingbureauet S&P. Problemet er især antallet af F1-lån, som institutterne nu vil forsøge at begrænse.

Foto: Martin Sylvest Andersen

F1-lånet er særdeles populært blandt danske boligejere, men begejstringen deles ikke af Standard & Poor’s (S&P).

Ratingbureauet, der vurderer en række danske kreditinstitutters kreditværdighed, har netop ændret deres syn på Danske Bank, Nykredit, BRFkredit og DLR Kredit, mens Jyske Bank fastholdes uændret.

Alle fem kreditinstitutter beholder deres rating, men udsigten på Danske Bank og DLR Kredit ændres fra positiv til stabil, mens udsigten på Nykredit og BRFkredit ændres fra stabil til negativ.

Den primære årsag er, at kreditinstitutterne har for meget funding med kort løbetid, hvilket især skyldes den store andel af F1-lån.

Højere priser

Også fra europæiske myndigheders side samt fra Nationalbanken og erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsens (SF) SIFI-udvalg har der tidligere været peget på, at den store andel af korte realkreditlån i Danmark er for usikre og derfor uholdbare.

Som konsekvens har kreditinstitutterne forsøgt sig med forskellige tiltag for at få låntagerne væk fra F1-lån, blandt andet ved at sætte prisen op på disse lån.

Nykredit har taget skridtet videre med spredte auktioner over året samt den såkaldte tolagsbelåning, hvor det ikke er muligt at låne hele beløbet som F1-lån.

Med udmeldingen fra S&P må Nykredit nu erkende, at tiltagene ikke er tilstrækkelige.

Ændringer på vej

»Det vil det jo sige. Men det er ikke værre end, at S&P siger, at der skal ændres på det over de næste to år. Det er positivt, for sådan noget tager tid at ændre. Det tager også tid at finde den rigtige model. For vores vedkommende kommer det både an på, hvad vi selv kunne tænke os, og hvad de to myndigheder (danske og europæiske, red.) lægger op til af regler,« siger Søren Holm, økonomidirektør i Nykredit, der ikke er overrasket over dommen fra S&P om, at der er for mange korte realkreditlån.

»Det er ikke så overraskende. Men vi har måske heller ikke haft så travlt med at ændre det, for vi afventer også lidt, hvad myndighedernes udspil måtte være. Hvis det skal ændres, er det vigtigt, at vi ændrer til noget, som holder,« siger han.

Hos DLR Kredit bebuder adm. direktør Bent Andersen, at de nu vil kigge nærmere på, hvordan brugen af F1-lån kan begrænses. Løsningen er dog ikke at sætte prisen yderligere i vejret.

»Vi mener, at vi er markedskonform med det niveau af bidragssatser, vi har fundet. Men det er klart, at vi vil kigge på F1-lånene generelt – også ud fra likviditetshensyn og de nye CRD IV-regler. Det kan godt være, at vi bliver nødt til i sektoren at finde ud af, om vi skal reducere antallet af F1-lån,« siger han.

Han peger på, at man muligvis kan få flere over i F3-lån eller F5-lån, eller det mere ukendte P33-lån, der har en løbetid på tre år, men hvor en tredjedel rentetilpasses hvert år.

»Der er mange varianter, man kan kigge på. Men der er ingen tvivl om, at dette indikerer, at vi må kigge på, om vi har for mange F1-lån på bøgerne,« siger Bent Andersen.

Ny struktur

Også Danske Bank lægger efter nedjusteringen af deres udsigt op til, at der skal kigges nærmere på F1-lånene.

»Danske Bank har i nogen tid arbejdet på at ændre fundingstrukturen omkring de korte realkreditlån, og på grundlag af S&Ps ændring af vores outlook vil vi vurdere, om yderligere tiltag er nødvendige,« siger økonomidirektør Henrik Ramlau-Hansen i en meddelelse.

Danske Bank ønsker ikke at kommentere sagen yderligere med henvisning til den såkaldte stilleperiode op til deres regnskabsfremlæggelse 1. august.